2. Kongebog
13 I Ahazʹjas+ søn kong Joʹasj+ af Judas treogtyvende år blev Jeʹhus+ søn Jehoʹahaz+ konge over Israel i Samaʹria og var det i sytten år. 2 Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne+ og vandrede efter Jeroʹboams, Neʹbats søns, synd,+ den hvormed han havde fået Israel til at synde.+ Han veg ikke fra den. 3 Jehovas vrede+ blussede da op imod Israel, så han gav dem i kong Haʹzael+ af Aʹrams vold, og i Haʹzaels søn Ben-Haʹdads+ vold alle deres dage.
4 Jehoʹahaz formildede+ imidlertid Jehovas ansigt, så Jehova hørte+ ham; for han havde set Israels undertrykkelse,+ eftersom Aʹrams konge havde undertrykt dem.+ 5 Jehova gav derfor Israel en frelser,+ så de slap ud af Aʹrams vold, og Israels sønner boede i deres hjem* som før.+ 6 (Kun veg de ikke fra Jeroʹboams hus’ synd, den hvormed han havde fået Israel til at synde.+ Den vandrede han i;+ endog den hellige pæl*+ stod i Samaʹria.) 7 Han havde nemlig ikke levnet Jehoʹahaz nogen folk, undtagen halvtreds mand i rytteriet og ti vogne og ti tusind mand fodfolk,+ for Aʹrams konge havde udryddet dem+ og ladet dem blive som støvet ved tærskning.+
8 Men resten af Jehoʹahaz’ historie og alt hvad han gjorde samt hans store bedrifter, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 9 Derpå lagde Jehoʹahaz sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Samaʹria,+ og hans søn Joʹasj+ blev konge i hans sted.
10 I kong Joʹasj af Judas syvogtredivte år blev Jehoʹahaz’ søn Joʹasj+ konge over Israel i Samaʹria, og han var det i seksten år. 11 Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne.+ Han veg ikke fra nogen af Jeroʹboams, Neʹbats søns, synder, dem hvormed han havde fået Israel til at synde.+ Dem vandrede han i.
12 Men resten af Joʹasj’ historie og alt hvad han gjorde, samt hans store bedrifter [og] hvordan han førte krig+ mod kong Amazʹja af Juda, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 13 Derpå lagde Joʹasj sig til hvile hos sine fædre, og Jeroʹboam*+ satte sig på hans trone. Og Joʹasj blev begravet i Samaʹria hos Israels konger.+
14 Elisa+ var i mellemtiden blevet syg af den sygdom han senere døde af.+ Kong Joʹasj af Israel kom da ned til ham og græd over hans ansigt og sagde: „Min fader,+ min fader, Israels stridsvogn* og rytteri!“+ 15 Elisa sagde da til ham: „Tag en bue og nogle pile.“ Så tog han en bue og nogle pile. 16 Han sagde derpå til Israels konge: „Læg din hånd på buen.“* Han lagde da sin hånd på den, hvorpå Elisa anbragte sine hænder oven på kongens hænder.+ 17 Så sagde han: „Luk vinduet op mod øst.“ Så lukkede han det op, og Elisa sagde: „Skyd!“ Så skød han. Han sagde nu: „Jehovas frelsespil, ja, frelsespilen+ mod Aʹram! Og du skal slå Aʹram ved Aʹfek+ til det er færdigt.“
18 Og han fortsatte: „Tag pilene.“ Så tog han dem. Derpå sagde han til Israels konge: „Slå på jorden.“ Så slog han tre gange og standsede.+ 19 Den [sande] Guds mand+ blev da harmfuld på ham og sagde: „Det var meningen at du skulle slå fem eller seks gange!* Så ville du have slået Aʹram til det var færdigt, men nu vil du slå Aʹram tre gange.“+
20 Siden døde Elisa, og man begravede ham.+ Der plejede imidlertid at komme moabitiske+ røverbander+ ind i landet ved årets begyndelse, 21 og mens nogle nu var i færd med at begrave en mand, se, da fik de øje på en røverbande. De kastede derfor manden ind i Elisas grav og gik bort. Men da manden rørte ved Elisas knogler, blev han levende+ og rejste sig op på sine fødder.+
22 Og kong Haʹzael+ af Aʹram undertrykte+ Israel alle Jehoʹahaz’ dage. 23 Jehova viste dem imidlertid sin gunst+ og havde barmhjertighed+ med dem og vendte sig til dem på grund af sin pagt+ med Abraham,+ Isak+ og Jakob,+ og han ønskede ikke at ødelægge dem,+ og han har ikke indtil nu kastet dem bort fra sit ansigt. 24 Omsider døde kong Haʹzael af Aʹram, og hans søn Ben-Haʹdad blev konge i hans sted. 25 Jehoʹahaz’ søn Joʹasj fratog da Haʹzaels søn Ben-Haʹdad de byer som [Haʹzael] havde taget fra hans fader Jehoʹahaz i krig. Joʹasj slog ham tre gange og fik således Israels byer tilbage.+