1. Krønikebog

20 Næste forår,+ ved den tid kongerne drager ud,+ anførte Joʹab hærens kampstyrker+ og hærgede Amʹmons sønners land og kom og belejrede Rabʹba,+ mens David blev i Jerusalem; derpå slog Joʹab Rabʹba+ og nedrev den. 2 Men David tog kronen af Malʹkams* hoved+ og fandt at den havde en vægt på en guldtalent,* og der var kostbare sten* på den; og den blev sat på Davids hoved. Og byttet fra byen bragte han ud i store mængder.+ 3 Og folkene som var i den, førte han ud, og han satte dem til at arbejde+ ved stensave og jernhakker og økser,*+ og sådan gjorde David ved alle Amʹmons sønners byer. Derpå vendte David og hele folket tilbage til Jerusalem.

4 Og efter dette udbrød der krig med filistrene+ ved Geʹzer.+ Da var det at husjatitten Sibʹbekaj+ slog Sipʹpaj* ihjel, en af refaitternes*+ efterkommere, så de blev undertvunget.

5 Og der blev atter krig med filistrene; Jaʹirs søn Elhaʹnan+ slog da Lahʹmi ihjel, gittitten Goʹliats*+ broder, hvis spydskaft var som en vævebom.+

6 Og der blev atter krig, ved Gat.+ Og der var en mand af usædvanlig størrelse,+ med seks fingre [på hver hånd] og seks tæer [på hver fod], i alt fireogtyve,+ og også han nedstammede fra refaitterne.*+ 7 Da han smædede+ Israel, slog Joʹnatan,* en søn af Davids broder Sjimʹa,+ ham ihjel.

8 Disse nedstammede fra refaitterne+ i Gat,+ men de faldt+ for Davids hånd og for hans tjeneres hånd.