En sang med musikledsagelse; af David; til påmindelse.
38 Jehova, retled mig ikke i din harme,+
og tugt mig ikke i din forbitrelse.+
2 For dine pile har boret sig dybt ind i mig,+
og din hånd falder tungt på mig.+
3 Der er intet helt sted i mit kød på grund af din fordømmelse.+
Der er ingen fred i mine knogler på grund af min synd.+
4 For mine misgerninger har overskyllet mit hoved;+
de er for tunge for mig, som en tung byrde.+
5 Mine sår stinker [og] væsker
på grund af min dårskab.+
6 Jeg er forvirret, stærkt nedbøjet;+
dagen lang har jeg gået bedrøvet omkring.+
7 For mine lænder er fulde af brand,
og der er intet helt sted i mit kød.+
8 Jeg er stivnet og helt knust;
jeg har klaget mig over mit hjertes stønnen.+
9 Jehova, foran dig er al min længsel,
og min sukken er ikke skjult for dig.+
10 Mit hjerte banker heftigt; min kraft har forladt mig;
og heller ikke mine øjnes lys findes hos mig.+
11 De der elsker mig og de der er mine venner holder sig på afstand af min plage,+
og mine nærmeste har stillet sig langt borte.+
12 Men de der efterstræber min sjæl lægger snarer ud,+
og de der søger min ulykke har talt om at gøre [mig] megen fortræd,+
og de mumler om svig dagen lang.+
13 Og jeg var som en døv — jeg ville ikke høre;+
og som en stum — jeg ville ikke åbne min mund.+
14 Så jeg blev som en mand der ikke hører,
og i min mund var der ingen indvendinger.
15 For du, Jehova, var den jeg ventede på;+
du svarede [mig], Jehova, min Gud.+
16 For jeg sagde: „Ellers vil de fryde sig over mig;+
når min fod vakler,+ vil de hovere over mig.“+
17 For jeg var på nippet til at halte,+
og min lidelse var mig til stadighed nær.+
18 For jeg gav mig til at fortælle om min misgerning;+
jeg kom til at ængstes over min synd.+
19 Og mine fjender som er levende, er mægtige,+
og de der hader mig uberettiget, er mange.+
20 Og de gengældte mig med ondt for godt;+
de blev ved med at stå mig imod for min stræben efter det gode.+
21 Forlad mig ikke, Jehova.
Min Gud, hold dig ikke langt borte fra mig.+
22 Kom mig hurtigt til hjælp,+
Jehova, du min frelse.+