Esajas
18 Hør! Du land der har insekter med surrende vinger,* som ligger i egnen ved Ætiopiens* floder!+ 2 Du der sender udsendinge+ over havet, ja, i papyrusbåde på vandenes overflade. „Rejs, I raske sendebud, til en nation som er høj af vækst og har blank hud,* til et folk der indgyder frygt overalt, en nation som har sej styrke* og som nedtræder [og] hvis land floderne har skyllet bort.“+
3 Alle I indbyggere på den frugtbare jord*+ og I som bor på jorden, I vil få et skue at se som når der rejses et signal* på bjergene,+ og I vil få en lyd at høre som når der blæses i horn.*+ 4 For således har Jehova sagt til mig: „Jeg vil forholde mig rolig og se til fra mit grundfæstede sted,+ som den flimrende hede sammen med lyset,+ som duggens sky i høstens hede.+ 5 For før høsten, når blomstringen er til ende og blomsten bliver en modnende drue, skal man skære småkvistene af med beskæreknive og fjerne udløberne, hugge [dem] af.+ 6 De vil sammen blive efterladt til bjergenes rovfugle og til jordens dyr.+ Og om sommeren lever rovfuglene af dem, og om vinteren lever alle jordens dyr af dem.+
7 Til den tid vil en gave blive bragt til Hærstyrkers Jehova,+ [fra] et folk, højt af vækst og med blank hud,+ ja fra et folk der indgyder frygt overalt, en nation som har sej styrke* og som nedtræder [og] hvis land floderne har skyllet bort, til stedet for Hærstyrkers Jehovas navn, Zions Bjerg.“+