Esajas

49 Hør på mig, I øer,*+ og giv agt, I fjerne folkestammer.+ Jehova har kaldet mig+ fra [moders] liv.+ Fra [jeg var i] min moders indre har han nævnt mit navn.+ 2 Og han gjorde min mund til et skarpt sværd.+ I sin hånds skygge+ skjulte han mig.+ Og han gjorde mig til en sleben* pil. Han gemte mig i sit kogger. 3 Derpå sagde han til mig: „Du er min tjener, Israel,+ du er den på hvem jeg vil vise min hæder.“+

4 Men selv sagde jeg: „Det er til ingen nytte jeg har slidt.+ På tomhed og ingenting har jeg opbrugt min kraft.+ Ganske vist, min ret er hos Jehova,+ og min løn hos min Gud.“*+ 5 Og nu har Jehova, der dannede mig fra [moders] liv som sin tjener,+ sagt at [jeg skal] føre Jakob tilbage til ham,+ for at Israel kan blive samlet hos ham.*+ Og jeg vil blive herliggjort i Jehovas øjne, ja, min Gud er blevet min styrke. 6 Derpå sagde han: „Det er for lidt for dig at være min tjener der skal rejse Jakobs stammer og føre Israels bevarede tilbage;+ jeg har også sat dig som et lys for nationerne,+ så min frelse kan nå ud* til jordens ende.“*+

7 Således har Jehova, Israels Genløser,+ dets Hellige, sagt til ham som man af sjælen* ringeagter,+ til ham som er afskyet af nationen,*+ til herskernes tjener:+ „Konger vil se [det] og rejse sig,+ [også] fyrster, og de vil bøje sig, på grund af Jehova, som er trofast,+ Israels Hellige, som udvælger dig.“+

8 Således har Jehova sagt: „I en velviljens tid* har jeg svaret dig,+ og på en frelsens dag har jeg hjulpet dig;+ og jeg har fortsat bevaret dig så jeg kunne give dig som en pagt for folket,*+ for at genrejse landet,+ for igen at uddele de øde arvelodder,+ 9 for at sige til fangerne:*+ ’Gå ud!’+ til dem som er i mørket:+ ’Kom til syne!’+ Ved vejene kommer de til at græsse, og på alle de trådte stier* vil deres græsgang være.+ 10 De kommer ikke til at sulte,+ og de kommer ikke til at tørste,+ og brændende hede og sol vil ikke plage dem.+ For Han som har barmhjertighed med dem vil føre dem,+ og ved vandkilderne leder han dem.+ 11 Og jeg vil gøre alle mine bjerge til vej, og mine landeveje kommer til at ligge højt.+ 12 Se! Nogle kommer langt borte fra,+ og, se! nogle fra nord+ og fra vest,*+ og nogle fra Siʹnims* land.“

13 Råb af glæde, du himmel,+ og jubl, du jord.+ Lad bjergene bryde ud i glædesråb.+ For Jehova har trøstet sit folk,+ og han viser sine nødstedte barmhjertighed.+

14 Men Zion blev ved med at sige: „Jehova har forladt mig,+ ja, Jehova* har glemt mig.“+ 15 Kan en kvinde glemme sit diende barn så hun ikke har barmhjertighed med sit [moder]livs søn?+ Selv disse kvinder kan glemme,+ men jeg, jeg glemmer ikke dig.*+ 16 Se! På [mine] håndflader* har jeg indridset dig.+ Dine mure er bestandig foran mig.+ 17 Dine sønner har skyndt sig. [Men] de der rev dig ned og afsved dig drager bort fra dig. 18 Løft dine øjne til alle sider og se. De er alle blevet samlet.+ De er kommet til dig. „Så sandt jeg lever,“ lyder Jehovas udsagn,+ „du skal klæde dig med dem alle som med smykker, og som en brud skal du binde dem om dig.+ 19 Trods dine afsvedne egne og dine øde tomter og dit ruinland,+ trods det at du nu er for trang til beboelse, og de der opslugte dig er langt borte,+ 20 vil din barnløsheds sønner+ dog sige i dine ører: ’Stedet er for trangt for mig.+ Gør plads for mig, så jeg kan bo her.’+ 21 Og du skal sige i dit hjerte: ’Hvem er blevet fader til disse for mig, eftersom jeg har været barnløs og ufrugtbar, landflygtig og taget til fange?*+ Og disse, hvem har opfødt [dem]?+ Se! Jeg var ladt alene tilbage.+ Hvor er disse [kommet fra]?’“+

22 Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Se! Jeg løfter min hånd [som tegn] til nationerne,+ og for folkene rejser jeg mit signal.*+ Og de skal komme med dine sønner i favnen, og dine døtre vil blive båret på skulderen.+ 23 Og konger skal blive dine plejefædre,+ og deres fyrstelige hustruer* dine ammer. De bøjer sig for dig med ansigtet* mod jorden,+ og støvet for dine fødder vil de slikke;+ og du skal vide at jeg er Jehova, og at de der håber på mig ikke vil blive til skamme.“+

24 Kan man tage krigsbyttet* fra en vældig kriger,+ eller kan tyrannens* fanger undslippe?+ 25 Dog, således har Jehova sagt: „Den vældige krigers fanger vil blive taget [fra ham],+ og tyrannens krigsbytte vil undslippe.+ Og mod enhver som strider mod dig vil jeg stride,+ og dine sønner vil jeg frelse.+ 26 Og jeg vil lade dem der behandler dig dårligt, æde deres eget kød; og som af sød vin bliver de berusede af deres eget blod. Og alt kød skal vide at jeg, Jehova,+ er din Frelser+ og din Genløser,+ Jakobs Mægtige.“+