5. Mosebog
31 Så gik Moses hen og overbragte disse ord til hele Israel 2 og sagde til dem: „Et hundrede og tyve år gammel er jeg i dag.+ Jeg vil ikke længere få lov til at gå ud og ind,+ da Jehova har sagt til mig: ’Du vil ikke komme til at gå over Jordan dér.’+ 3 Det er Jehova* din Gud der går over foran dig.+ Han selv vil tilintetgøre disse nationer foran dig, og du skal drive dem bort.+ Det er Josua* der kommer til at gå over i spidsen for dig,+ sådan som Jehova har sagt. 4 Og Jehova skal gøre ved dem som han gjorde ved amoritternes konger, Siʹhon+ og Og,+ og ved deres land, da han tilintetgjorde dem.+ 5 Og Jehova har overgivet dem til jer,+ og I skal handle med dem i overensstemmelse med hele det bud som jeg har pålagt jer.+ 6 Vær modige og stærke.+ Vær ikke bange og bliv ikke opskræmte på grund af dem,+ for Jehova din Gud drager selv med dig. Han vil ikke slippe dig og ikke forlade dig.“+
7 Så tilkaldte Moses Josua og sagde til ham for øjnene af hele Israel: „Vær modig og stærk,+ for du skal føre* dette folk ind i det land som Jehova svor over for deres forfædre at ville give dem, og du skal give dem det i arv.+ 8 Og det er Jehova der går foran dig. Han vil blive hos dig.+ Han vil ikke slippe dig eller forlade dig. Vær ikke bange og vær ikke skrækslagen.“+
9 Så nedskrev Moses denne lov+ og gav den til præsterne, Leʹvis sønner,+ dem som bar Jehovas pagts ark,+ og til alle Israels ældste. 10 Og Moses gav dem følgende påbud idet han sagde: „Efter hvert syvende år, til den fastsatte tid for eftergivelsesåret,+ ved løvhyttefesten,+ 11 når hele Israel kommer for at se* Jehova din Guds ansigt+ på det sted han udvælger,+ skal du oplæse denne lov for hele Israel, i dets påhør.*+ 12 Kald folket sammen,+ mændene og kvinderne og småbørnene og den fastboende udlænding hos dig, som er inden for dine porte, for at de kan høre og for at de kan lære,+ og således frygte Jehova jeres Gud+ og tage vare på at følge alle denne lovs ord. 13 Og deres sønner som ikke kender [den] skal høre efter,+ og de skal lære at frygte Jehova jeres Gud alle de dage I lever på den jord som I går over Jordan for at tage i besiddelse.“+
14 Derpå sagde Jehova til Moses: „Se! De dage er kommet nær da du skal dø.+ Kald på Josua og stil jer op ved mødeteltet så jeg kan overdrage ham hvervet.“+ Da gik Moses og Josua hen og stillede sig op ved mødeteltet,+ 15 hvorpå Jehova kom til syne ved teltet i en skysøjle, og skysøjlen blev stående ved indgangen til teltet.+
16 Da sagde Jehova til Moses: „Se! Du lægger dig til hvile hos dine fædre,+ og dette folk vil rejse sig+ og bedrive utugt med fremmede guder i det land som de drager ind i,+ i deres egen midte, og de vil forlade mig+ og bryde min pagt som jeg har sluttet med dem.+ 17 Da skal min vrede blusse op imod dem på den dag,+ og jeg vil forlade dem+ og skjule mit ansigt for dem,+ og de skal blive fortæret, og mange ulykker og trængsler skal komme over dem,+ og de skal sige på den dag: ’Er det ikke fordi vor Gud ikke er i vor midte* at disse ulykker er kommet over os?’*+ 18 Jeg selv vil ubetinget skjule mit ansigt på den dag på grund af alt det onde de har gjort, for de har vendt sig til andre guder.+
19 Men skriv I nu denne sang+ ned og lær Israels sønner den.+ Læg den i deres mund, så denne sang kan være mit vidne mod Israels sønner.+ 20 For jeg vil føre dem til den jord som jeg har tilsvoret* deres forfædre+ [og] som flyder med mælk og honning,+ og de skal spise+ og blive mætte og blive fede+ og vende sig til andre guder,+ og de skal dyrke dem og handle respektløst over for mig og bryde min pagt.+ 21 Og når der så kommer mange ulykker og trængsler over dem,+ skal denne sang afgive vidnesbyrd over for dem — som vidne; for den skal ikke glemmes [og forsvinde] fra deres afkoms mund; jeg kender jo den tilbøjelighed+ som de er i færd med at udvikle i dag, før jeg fører dem ind i det land jeg har tilsvoret [dem].“*
22 Så nedskrev Moses på den dag denne sang, så han kunne lære Israels sønner den.+
23 Derpå overdrog han Josua, Nuns søn, hvervet+ og sagde: „Vær modig og stærk,+ for det er dig der skal føre Israels sønner ind i det land som jeg har tilsvoret dem,+ og jeg selv vil være med dig.“
24 Og så snart Moses var færdig med at skrive denne lovs ord i en bog, helt til deres slutning,+ 25 gav Moses levitterne, som bar Jehovas pagts ark,+ følgende påbud idet han sagde: 26 „Tag* denne lovbog+ og læg den ved siden af Jehova* jeres Guds pagts ark.+ Så skal den tjene som et vidne mod dig dér.+ 27 Jeg kender jo selv jeres opsætsighed+ og stivnakkethed.+ Hvis I har været opsætsige mod Jehova* endnu mens jeg er i live og er hos jer i dag,+ hvor meget mere da ikke efter min død! 28 Lad alle jeres stammeældste og jeres forstandere+ kalde sammen hos mig, og lad mig fremføre disse ord i deres påhør og tage himmelen og jorden til vidne mod dem.+ 29 Jeg ved jo at I efter min død helt sikkert vil handle ødelæggende+ og at I vil vende jer bort fra den vej jeg har givet jer påbud om; og ulykken+ skal ramme jer i de sidste dage, fordi I vil gøre hvad der er ondt i Jehovas* øjne, så I krænker ham med jeres hænders værk.“+
30 Så fremførte Moses i påhør af hele Israels menighed* denne sangs ord, helt til deres slutning:+