14 Derpå begravede de Sauls og hans søn Joʹnatans knogler* i Zeʹla+ i Benjamins land i hans fader Kisj’+ grav og gjorde således alt hvad kongen havde påbudt. Efter dette hørte Gud omsider bønnerne for landet.+

13 Da han bad til ham, bønhørte+ han ham og hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme.+ Således kom Manasʹse til at erkende at Jehova er den [sande] Gud.+

13 Engelen sagde imidlertid til ham: „Vær ikke bange, Zakariʹas, for din bøn er blevet velvilligt hørt,+ og din hustru Elisabet skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet Johannes.*+