7 Og jeg, Daniel, så synet, jeg alene, hvorimod de mænd* som var sammen med mig, ikke så synet,+ men der faldt en stærk skælven over dem, så de løb bort og gemte sig.

3 Og hvis de gemmer sig på Karʹmels top, vil jeg søge efter dem og hente dem dér.+ Og hvis de skjuler sig for mig på havets bund,+ giver jeg slangen befaling dér, og den skal bide dem.

13 Og der er ingen skabning som er usynlig for ham,+ men alle ting er nøgne og blottede for hans øjne, ham vi skal stå til regnskab.+

18 Der er ikke frygt i kærligheden,+ men den fuldkomne kærlighed driver frygten ud,+ for frygten virker hæmmende.* Ja, den der frygter, er ikke blevet gjort fuldkommen i kærligheden.+