22 Da sagde Aʹbram til Soʹdomas konge: „Jeg løfter hermed min hånd+ til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på

23 Sværg derfor nu over for mig her ved Gud+ at du ikke vil handle bedragerisk mod mig og mod mit afkom og mod min efterslægt;+ at du vil behandle mig og det land hvori du har boet som udlænding,+ med den samme loyale hengivenhed som jeg har behandlet dig med.“+

17 Så svor Joʹnatan igen over for David* på grund af sin kærlighed til ham, for han elskede ham som sin egen sjæl.+