27 Kom og lad os sælge ham til ismaelitterne,+ og lad os ikke lægge hånd på ham.+ Han er jo trods alt vores broder, vort kød.“ Så adlød de deres broder.+
35 Og alle hans sønner og alle hans døtre rejste sig for at trøste ham,+ men han vægrede sig ved at lade sig trøste og sagde:+ „For jeg vil gå sørgende ned til min søn i Sheʹol!“* Og hans fader blev ved med at græde over ham.
20 Så sagde vi til min herre: ’Vi har en gammel fader, og der er en søn, hans alderdoms [søn], den yngste.+ Og hans broder er død, så han er den eneste der er tilbage efter sin moder,+ og hans fader elsker ham.’
26 Og de aflagde beretning for ham, idet de sagde: „Josef lever endnu, og det er ham der hersker over hele Ægyptens land!“+ Da stivnede hans hjerte, for han troede dem ikke.+