17 „Hvorfor har I ikke spist syndofferet på det hellige sted;+ det er jo højhelligt, og han har givet jer det for at I kan bære ansvaret for forsamlingens misgerning og skaffe den soning for Jehovas ansigt?+

9 Og de skal holde deres forpligtelse over for mig, så de ikke pådrager sig synd på grund af den og må dø+ derfor, fordi de vanhelligede den. Jeg er Jehova som helliger dem.

18 Derpå sagde Jehova til Aron: „Du og dine sønner og dit fædrenehus sammen med dig må bære ansvaret for [enhver] brøde mod helligdommen,+ og du og dine sønner sammen med dig må bære ansvaret for [enhver] brøde mod jeres præsteembede.+

11 På grund af sin sjæls møje kommer han til at se,*+ bliver han mæt.+ Ved sin kundskab* vil den retfærdige, min tjener,+ føre mange til en retfærdig stilling;+ og deres misgerninger vil han bære.+

21 Den som ikke kendte synd,+ har han gjort til synd*+ for os, for at vi kunne blive Guds retfærdighed+ ved hjælp af ham.

28 således blev også Messias frembåret som offer én gang+ for alle for at bære manges synder;+ og anden gang+ han kommer til syne+ er det skilt fra synd*+ og for dem som ivrigt venter på ham til [deres] frelse.+

24 Han bar selv vore synder+ i sit legeme på* pælen,*+ for at vi skulle være døde og borte fra synderne+ og leve for retfærdigheden. Og „ved hans sår blev I helbredt“.+