10 Da sagde Moses til Jehova: „Undskyld, Jehova,* men jeg er ikke nogen veltalende mand; [jeg var det] ikke i går eller i forgårs, og [er det] heller ikke efter at du har talt til din tjener, for jeg har en langsom mund og en langsom tunge.“+

12 Men Moses talte da for Jehovas ansigt, idet han sagde: „Se! Israels sønner har ikke hørt på mig;+ så hvordan skulle Farao nogen sinde høre på mig,+ når jeg er uomskåren på læberne?“*+