Hebræerne
3 Derfor, hellige brødre, som har andel i den himmelske kaldelse,*+ betragt den apostel+ og ypperstepræst som vi bekender*+ — Jesus. 2 Han var trofast+ mod Ham der gjorde ham dertil, som også Moses+ [var trofast] i hele Hans hus.+ 3 Han er nemlig anset for værdig til større herlighed+ end Moses, eftersom den+ der bygger et hus nyder større ære end huset.+ 4 Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.+ 5 Og Moses var som tjener+ trofast i hele Hans hus,* som et vidnesbyrd om de ting der skulle tales om senere,*+ 6 men Kristus som søn+ [var trofast] over Hans hus. Vi er Hans hus,+ hvis vi til det sidste standhaftigt* fastholder vor frimodighed i tale og vor stolthed over håbet.+
7 Derfor, som den hellige ånd+ siger: „I dag, hvis I hører efter hans røst,+ 8 så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede,*+ som på fristelsens*+ dag i ørkenen,+ 9 hvor jeres forfædre fristede mig* ved at prøve mig,* og dog havde de set mine gerninger+ i fyrre år.+ 10 Derfor følte jeg lede ved den generation og sagde: ’De farer altid vild i deres hjerte,+ og selv har de ikke lært mine veje at kende.’+ 11 Så jeg svor i min vrede: ’De skal ikke gå ind+ til min hvile.’“+
12 Se til, brødre, at der aldrig i nogen af jer udvikles et ondt hjerte uden tro,* ved frafald* fra den levende Gud;+ 13 men bliv ved med at tilskynde+ hinanden hver dag, så længe det hedder „i dag“,+ for at ikke nogen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedragende+ magt.* 14 For vi har kun andel i Messias+ hvis vi til det sidste* standhaftigt fastholder den tillid vi havde fra begyndelsen,+ 15 idet der siges: „I dag, hvis I hører efter hans røst,+ så forhærd ikke jeres hjerter som dengang der blev vakt bitter vrede.“+
16 Hvem var det nemlig der hørte og dog vakte bitter vrede?+ Var det ikke alle dem som gik ud af Ægypten under Moses?+ 17 Og hvem følte [Gud]* lede ved i fyrre år?+ Var det ikke ved dem som syndede, hvis kroppe faldt i ørkenen?+ 18 Og over for hvem svor+ han at de ikke skulle gå ind til hans hvile, undtagen over for dem som handlede ulydigt?+ 19 Så vi ser at de ikke kunne gå ind på grund af mangel på tro.+