10 Og [dog] skal tallet på Israels sønner blive som sandskornene ved havet, der ikke kan måles eller tælles.+ Og på det sted hvor der siges til dem: ’I er ikke mit folk,’+ vil der blive sagt til dem: ’Sønner af den levende Gud.’*+

23 Og jeg vil så hende ud på jorden som sæd der tilhører mig,+ og jeg vil vise barmhjertighed mod hende som der ikke blev vist barmhjertighed,*+ og jeg vil sige til ham som ikke er mit folk:* „Du er mit folk!“+ og han* vil sige: „[Du er] min Gud!“’“*+

25 Det er som han også siger hos Hoseas: „Dem som ikke var mit folk,+ vil jeg kalde ’mit folk’, og hende som ikke var elsket, ’den elskede’;+

11 Derfor spørger jeg: Snublede de, så de faldt+ fuldstændigt? Måtte det aldrig ske! Men ved deres fejltrin+ kom frelsen til folk fra nationerne,+ for at ægge dem til skinsyge.+

10 Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk;+ det var jer der ikke var blevet vist barmhjertighed, men nu er det jer der er blevet vist barmhjertighed.+