Josva
11 Så snart Jaʹbin, kongen i Haʹzor, nu hørte om det, sendte han bud til Joʹbab, kongen i Maʹdon,+ og til kongen i Sjimʹron og til kongen i Akʹsjaf+ 2 og til kongerne der var mod nord i bjerglandet og på ørkensletten syd for Kinʹneret+ og i Sjefeʹla+ og på bjergryggene ved Dor+ mod vest, 3 kana’anæerne+ mod øst og vest og amoritterne+ og hetitterne+ og perizzitterne+ og jebusitterne+ i bjerglandet og hivvitterne+ neden for Herʹmon+ i Mizʹpas land.+ 4 De drog så ud, de og alle deres lejre med dem, et talrigt folk, så talrigt som sandskornene ved havets bred,+ og en stor mængde heste+ og stridsvogne. 5 Og alle disse konger mødtes som aftalt, og de kom og slog alle sammen lejr ved Meʹroms vand for at kæmpe mod Israel.+
6 Da sagde Jehova til Josua: „Frygt ikke for dem,+ for i morgen ved denne tid overgiver jeg dem alle slagne til Israel. Du skal skære haserne over på deres heste,+ og du skal brænde deres vogne i ild.“+ 7 Josua og alle krigsfolkene med ham kom så pludselig imod dem langs Meʹroms vand og faldt over dem. 8 Og Jehova overgav dem i Israels hånd,+ og de slog dem og forfulgte dem helt til det folkerige Ziʹdon+ og Misʹrefot-Maʹjim+ og Mizʹpesletten+ mod øst; og de huggede dem ned indtil der ikke var nogen overlevende tilbage af dem.+ 9 Derpå gjorde Josua dét ved dem som Jehova havde sagt til ham: han skar haserne over på deres heste+ og brændte deres vogne i ild.+
10 Så vendte Josua på det tidspunkt om+ og indtog Haʹzor;+ og dens konge slog han ihjel med sværdet,+ for Haʹzor havde hidtil været alle disse rigers overhoved. 11 Og de* slog hver sjæl i den ihjel med sværdets æg og viede dem til udslettelse.*+ Intet som helst af hvad der trækker vejret, blev ladt tilbage,+ og han afbrændte Haʹzor med ild. 12 Og alle disse kongers byer med alle deres konger indtog Josua, hvorpå han slog dem med sværdets æg.+ Han viede dem til udslettelse,+ sådan som Jehovas tjener Moses havde påbudt.+ 13 Men ingen af de andre byer, som lå på hver deres høj, afbrændte Israel; kun Haʹzor alene afbrændte Josua. 14 Og alt byttet fra disse byer og husdyrene tog Israels sønner som plyndringsgods til sig selv.+ Men alle menneskene slog de ihjel med sværdets æg indtil de havde tilintetgjort dem.+ De lod intet som helst af hvad der trækker vejret, blive tilbage.+ 15 Som Jehova havde påbudt sin tjener Moses, sådan påbød Moses Josua,+ og sådan gjorde Josua. Han undlod intet som helst af hvad Jehova havde påbudt Moses.+
16 Og Josua tog derpå hele dette land: bjerglandet og hele Neʹgeb+ og hele Goʹsjens land,+ samt Sjefeʹla,+ Aʹraba+ og Israels bjergland og dets Sjefeʹla,+ 17 fra Haʹlaks Bjerg,+ som går op mod Seʹir,+ og til Baʹal-Gad+ på Libanons Slette neden for Herʹmons Bjerg,+ og han tog alle deres konger til fange og huggede dem ned og lod dem dø.+ 18 I mange dage førte Josua krig mod alle disse konger. 19 Der var ikke en by der sluttede fred med Israels sønner undtagen hivvitterne+ der boede i Giʹbeon.+ Alle de andre tog de i kamp.+ 20 For det viste sig at Jehova lod deres hjerte forhærdes+ så de erklærede Israel krig, for at han kunne vie dem til udslettelse, så de ikke fandt nåde,+ men han kunne tilintetgøre dem, sådan som Jehova havde påbudt Moses.+
21 Endvidere drog Josua på den tid hen og udryddede anakitterne+ af bjerglandet, af Heʹbron, Deʹbir, Aʹnab+ og hele Judas bjergland og hele Israels bjergland.+ Sammen med deres byer viede Josua dem til udslettelse.+ 22 Der blev ingen anakitter ladt tilbage i Israels sønners land. Det var kun i Gaʹza,+ Gat+ og Asʹdod+ nogle var tilbage.+ 23 Således tog Josua hele landet, nøjagtig som Jehova havde lovet Moses,+ og Josua gav det derpå til Israel som arvelod, efter deres andele, svarende til deres stammer.+ Og der var ingen uro i landet som følge af krig.+