4. Mosebog
13 Derpå talte Jehova til Moses, idet han sagde: 2 „Send nogle mænd ud, så de kan udspejde Kaʹna’ans land, som jeg vil give Israels sønner.+ I skal udsende én mand for hver fædrenestamme; hver skal være en høvding+ iblandt dem.“
3 Så sendte Moses dem ud fra Paʹrans Ørken+ på Jehovas befaling. Alle mændene var overhoveder for Israels sønner. 4 Og dette var deres navne: Af Rubens stamme Sjammuʹa, Zakʹkurs søn; 5 af Siʹmeons stamme Sjaʹfat, Hoʹris søn; 6 af Judas stamme Kaʹleb,+ Jefunʹnes søn; 7 af Isʹsakars stamme Jiʹgal, Josefs søn; 8 af Eʹfraims stamme Hosjeʹa,*+ Nuns søn; 9 af Benjamins stamme Palʹti, Raʹfus søn; 10 af Zeʹbulons stamme Gadʹdiel, Soʹdis søn; 11 af Josefs+ stamme, for Manasʹses+ stamme, Gadʹdi, Suʹsis søn; 12 af Dans stamme Amʹmiel, Gemalʹlis søn; 13 af Aʹsers stamme Seʹtur, Mikaels søn; 14 af Nafʹtalis stamme Naʹbi, Vofʹsis søn; 15 af Gads stamme Geʹuel, Maʹkis søn. 16 Dette var navnene på de mænd som Moses sendte ud for at udspejde landet. Men Moses kaldte fortsat Hosjeʹa, Nuns søn, for Josua.*+
17 Da Moses sendte dem ud for at udspejde Kaʹna’ans land, sagde han til dem: „Gå op her, ind i Neʹgeb,*+ og gå op i bjerglandet+ 18 og se hvordan landet er+ og befolkningen som bor i det, om de er stærke eller svage, om de er få eller mange; 19 og hvordan landet er som de bor i, om det er godt eller dårligt, og hvordan byerne er som de bor i, om [de bor] i lejre eller i befæstede byer; 20 og hvordan landet er, om det er fedt eller magert,+ om der er træer i det eller ikke. Og vis jer modige+ og tag noget af landets frugt.“ Det var netop i de dage de første vindruer var modne.+
21 Så drog de op og udspejdede landet fra Zins Ørken+ til Reʹhob,+ ved indgangen til Haʹmat.+ 22 Da de drog op i Neʹgeb,+ kom de til Heʹbron.+ Og dér var Aʹhiman, Sjeʹsjaj og Talʹmaj,+ Aʹnaks* efterkommere.+ For øvrigt var Heʹbron+ blevet bygget syv år før Zoʹan+ i Ægypten. 23 Da de kom til Esjʹkols Regnflodsdal,+ skar de en ranke med én vindrueklase af dér.+ Og de bar den af sted på en stang mellem to af mændene, og [de tog] også nogle af granatæblerne+ og fignerne. 24 Man* kaldte det sted for Esjʹkols* Regnflodsdal+ på grund af den klase som Israels sønner havde skåret af dér.
25 Til sidst, efter fyrre dages+ forløb, vendte de tilbage efter at have udspejdet landet. 26 Og de drog af sted og kom til Moses og Aron og hele forsamlingen af Israels sønner i Paʹrans Ørken, ved Kaʹdesj,+ og bragte bud tilbage til dem og hele forsamlingen og viste dem landets frugt. 27 Og de aflagde beretning for ham og sagde: „Vi kom ind i landet som du sendte os til, og det flyder virkelig med mælk og honning,+ og dette er dets frugt.+ 28 Imidlertid er det sådan at befolkningen der bor i landet er stærk, og de befæstede byer er meget store;+ og desuden så vi Aʹnaks efterkommere dér.+ 29 Amalekitterne+ bor i Neʹgebs land,+ og hetitterne og jebusitterne+ og amoritterne+ bor i bjerglandet, og kana’anæerne+ bor ved havet og langs Jordan.“
30 Da prøvede Kaʹleb+ at tysse på folket over for Moses, og han sagde: „Lad os straks tage derop og tage det i besiddelse, for vi kan sagtens få det i vor magt.“+ 31 Men de mænd som var taget derop sammen med ham sagde: „Vi kan ikke drage op mod befolkningen, for den er stærkere end vi.“+ 32 Og de fortsatte med, over for Israels sønner, at aflægge en dårlig rapport+ om det land som de havde udspejdet, idet de sagde: „Det land som vi er gået igennem for at udspejde det, er et land der fortærer sine indbyggere; og hele det folk som vi så deri var mænd af en usædvanlig højde.+ 33 Og vi så neʹfilim dér, Aʹnaks sønner,+ som er af neʹfilim[slægten]; så vi var som græshopper i vore egne øjne, og det samme var vi i deres øjne.“+