9 Manden+ rejste sig nu for at tage af sted, han selv og hans medhustru+ og hans medhjælper;+ men hans svigerfader, den unge kvindes fader, sagde til ham: „Se dog! Dagen er svundet bort [og det går] mod aften. Bliv dog natten over.+ Se, dagen går til ro. Bliv her natten over, og føl dig godt tilpas i dit hjerte.+ I morgen kan I så stå tidligt op til jeres færd, og du kan rejse til dit telt.“

22 Mens de følte sig godt tilpas i deres hjerte,+ se, da omringede mændene i byen, mænd der var uslinge,*+ huset,+ idet de skubbede hinanden mod døren; og de sagde til den gamle mand, husets ejer: „Kom ud med den mand der gik ind i dit hus, så vi kan have omgang med ham.“+