13 Da han bad til ham, bønhørte+ han ham og hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme.+ Således kom Manasʹse til at erkende at Jehova er den [sande] Gud.+

9 I al deres kval var det en kval for ham.*+ Og hans personlige sendebud* frelste dem.+ I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem,+ hvorpå han tog dem op og bar dem alle fortidens dage.+

20 „Er Eʹfraim en dyrebar søn for mig, eller et barn jeg holder af?+ For i samme grad som jeg har talt imod ham, vil jeg visselig også huske ham herefter.+ Derfor røres [jeg i] mit indre over ham.+ Jeg vil helt sikkert forbarme mig over ham,“+ lyder Jehovas udsagn.