10 Da sagde Moses til Jehova: „Undskyld, Jehova,* men jeg er ikke nogen veltalende mand; [jeg var det] ikke i går eller i forgårs, og [er det] heller ikke efter at du har talt til din tjener, for jeg har en langsom mund og en langsom tunge.“+

15 Men han sagde til ham: „Undskyld mig, Jehova.* Med hvad skal jeg frelse Israel?+ Se! Min tusindgruppe* er den ringeste i Manasʹse, og jeg er den yngste i min faders hus.“+