3 (fra den gren af Nilen* som ligger foran Ægypten, og til Eʹkrons grænse mod nord;+ sædvanligvis regnedes det for hørende til kana’anæerne);+ fem af filistrenes forbundsfyrster,*+ gazaitterne+ og asdoditterne,+ askalonitterne,+ gittitterne*+ og ekronitterne,+ samt avvitterne.+

3 Filistrenes+ fem forbundsfyrster,*+ og alle kana’anæerne,+ ja, zidonierne+ og hivvitterne+ der boede i Libanons bjergland+ fra bjerget Baʹal-Herʹmon+ til indgangen til Haʹmat.*+

5 Så kom filistrenes forbundsfyrster+ op til hende og sagde til hende: „Lok+ ham og skaf dig indblik i hvad hans store kraft skyldes og hvormed vi kan få overtaget over ham og få ham bundet, så vi kan kue ham; vi vil så hver give dig et tusind og et hundrede sølvstykker.“+

30 Og Samson sagde: „Lad min sjæl dø+ sammen med filistrene,“ hvorpå han bøjede sig med kraft, og huset faldt ned over forbundsfyrsterne og alle de folk som var i det,+ så der var flere han bragte død over ved sin død, end han havde bragt død over i sit liv.+

8 De sendte derfor bud og samlede alle filistrenes forbundsfyrster til sig og sagde: „Hvad skal vi gøre med Israels Guds ark?“ Hertil sagde de: „Før Israels Guds ark over til Gat.“+ Så førte de Israels Guds ark derover.*

4 De sagde da: „Hvad slags skyldoffer er det vi skal bringe ham til gengæld?“ Hertil sagde de: „Fem guldhæmorroider og fem guldspringmus* efter antallet af filistrenes forbundsfyrster,+ for I har alle,* sammen med jeres forbundsfyrster, samme plage.*

2 og filistrenes forbundsfyrster+ passerede forbi i formationer på hundrede og tusind, og David og hans mænd passerede forbi bagefter sammen med Aʹkisj.+

19 Og der var nogle fra Manasʹse som gik over* til David da han sammen med filistrene+ var på vej til kamp mod Saul; dog kom han* ikke til at hjælpe dem, for efter rådslagning sendte filistrenes forbundsfyrster+ ham bort idet de sagde: „Han vil gå over til sin herre* Saul, og vore hoveder vil være i fare.“+