5 Så sagde David til Joʹnatan: „Se, i morgen er det nymåne,+ og jeg burde afgjort sidde og spise sammen med kongen; men du må sende mig bort; så vil jeg skjule+ mig på marken til om aftenen på den tredje dag.*

5 Derefter var der det stadige brændoffer,+ samt [ofrene] ved nymånerne+ og ved alle Jehovas helligede festtider+ og for enhver der ofrede en frivillig+ gave til Jehova.

13 I skal ikke komme med flere værdiløse kornofre.+ Røgelse — det er en vederstyggelighed for mig.+ Nymåne+ og sabbat,+ indkaldelse til stævne*+ — jeg kan ikke fordrage [påkaldelse af] onde magter*+ sammen med højtidsstævne.