5 Så sagde Saʹraj til Aʹbram: „Må den krænkelse jeg har lidt komme over dig. Jeg overgav selv min tjenestepige til din favn, og da hun blev klar over at hun var gravid, var jeg efterhånden ikke noget i hendes øjne. Måtte Jehova dømme mellem mig og dig.“*+

42 Joʹnatan sagde da til David: „Drag bort i fred,+ for vi har svoret,+ begge to, ved Jehovas navn og sagt: ’Måtte Jehova være mellem mig og dig og mellem mit afkom og dit afkom for stedse.’“*+

Så rejste David* sig og drog bort, men Joʹnatan gik ind til byen.