9 Hertil sagde Joʹnatan: „Det er utænkeligt [at jeg skulle gøre sådan] mod dig; hvis jeg tydeligt får at vide at min fader er besluttet på at lade en ulykke komme over dig, skulle jeg da ikke fortælle dig det?“+

13 Da sagde David til sine mænd: „Spænd hver især jeres sværd om jer.“+ Så spændte de hver især deres sværd om sig, og også David spændte sit sværd om sig, hvorpå de fulgte med David op, omkring fire hundrede mand, mens to hundrede blev ved oppakningen.+

7 og kongen rejste sig i sin forbitrelse+ fra vintaffelet [og gik ud] i slottets have. Haʹman, derimod, blev stående for at anmode dronning Ester om sin sjæl,*+ for han så at kongen havde besluttet at bringe ham i ulykke.*+