1. Samuel

18 Da han var færdig med at tale med Saul, var Joʹnatans*+ sjæl blevet knyttet+ til Davids sjæl, og Joʹnatan elskede ham som sin egen sjæl.+ 2 På den dag tog Saul ham så [til sig], og han tillod ham ikke at vende tilbage til sin faders hus.+ 3 Og Joʹnatan og David sluttede en pagt,+ da han elskede ham som sin egen sjæl.+ 4 Desuden tog Joʹnatan den ærmeløse overklædning af som han havde på, og gav den til David, samt sin dragt, ja endog sit sværd og sin bue og sit bælte. 5 Og så drog David ud. Han klarede med indsigt+ alle opgaver som Saul sendte ham ud på, så Saul satte ham over stridsmændene;+ og det syntes godt i hele folkets øjne og også i Sauls tjeneres øjne.

6 Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have slået filistrene,** kom kvinderne ud af alle Israels byer med sang+ og danse for at møde kong Saul, med tamburin,+ med frydesang+ og med lut. 7 Og kvinderne som fejrede [sejren], sang vekselsang og sagde:

8 Saul blev da optændt af stor vrede,+ og disse ord mishagede ham,* og han sagde: „De har givet David titusinder, men mig har de givet tusinder; nu mangler han kun kongedømmet!“+ 9 Og fra og med den dag så Saul på David med mistænksomhed.+

10 Den følgende dag+ virkede den onde ånd fra Gud på Saul+ så han kom i profetisk henrykkelse+ inde i huset, mens David spillede+ som førhen; og Saul havde et spyd i hånden.+ 11 Da kastede Saul spyddet,+ idet han sagde: „Jeg vil spidde David til væggen,“+ men David veg til side for ham to gange.+ 12 Og Saul frygtede+ for David, fordi Jehova var med ham,+ men havde vendt sig fra Saul,+ 13 så Saul fjernede ham fra sig+ og gjorde ham til en af sine tusindførere; og han drog ud og kom hjem i spidsen for folkene.+ 14 Og David handlede med indsigt+ i hele sin færd, og Jehova var med ham.+ 15 Og Saul så at han handlede med stor indsigt,+ og han gruede for ham; 16 men hele Israel og Juda elskede David, for han drog ud og kom hjem i spidsen for dem.

17 Saul sagde nu til David: „Her er min ældste datter Meʹrab.+ Hende vil jeg give dig til hustru.+ Vær mig blot en brav mand og udkæmp Jehovas krige.“*+ Saul sagde nemlig ved sig selv: „Lad ikke min hånd ramme ham, men lad filistrenes hånd ramme ham.“+ 18 Da sagde David til Saul: „Hvem er jeg og hvem er mine slægtninge, min faders slægt, i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?“+ 19 Men ved den tid Sauls datter Meʹrab skulle gives til David, var hun blevet givet til meholatitten+ Aʹdriel+ som hustru.

20 Nu var Sauls datter Miʹkal+ forelsket i David, og det fortalte man til Saul, og han syntes godt om sagen.* 21 Så Saul sagde: „Jeg vil give hende til ham, så hun kan blive en snare for ham,+ og filistrenes hånd kan ramme ham.“ Saul sagde derfor til David: „Ved [en af] de to kvinder* vil du i dag blive min svigersøn.“ 22 Desuden bød Saul sine tjenere: „Tal til David i hemmelighed og sig: ’Se, kongen synes om dig, og alle hans tjenere elsker dig; så bliv nu kongens svigersøn.’“ 23 Men da Sauls tjenere lod disse ord komme David for øre, sagde denne: „Er det i jeres øjne en let sag at blive kongens svigersøn? Jeg er en ubemidlet+ og lidet anset mand.“+ 24 Sauls tjenere fortalte ham da dette, idet de sagde: „Sådan og sådan talte David.“

25 Derpå sagde Saul: „Således skal I sige til David: ’Kongen har ikke lyst til nogen brudekøbesum,+ men til hundrede filisterforhuder+ som hævn+ over kongens fjender.’“ Men Saul havde planlagt at fælde David ved filistrenes hånd. 26 Hans tjenere meddelte så David disse ord, og David syntes godt om sagen,* om at blive kongens svigersøn,+ og dagene var endnu ikke udløbet. 27 Så David brød op og drog af sted, han og hans mænd, og slog+ filistrene, to* hundrede mand, hvorpå David bragte deres forhuder+ og gav dem fuldtalligt til kongen, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham da sin datter Miʹkal til hustru.+ 28 Og Saul så og erkendte at Jehova var med David,+ og Sauls datter Miʹkal elskede ham.*+ 29 Saul blev derfor stadig mere bange for David, og Saul blev Davids fjende alle dage.+

30 Når filistrenes fyrster+ drog ud, skete det hver gang de drog ud, at David handlede med større indsigt+ end alle Sauls [andre] tjenere, og hans navn nød stor agtelse.+