1. Samuel

15 Og Samuel sagde til Saul: „Det var mig Jehova sendte for at salve+ dig til konge over hans folk Israel, så hør nu hvordan Jehovas ord lyder.+ 2 Således har Hærstyrkers Jehova+ sagt: ’Jeg vil kræve Aʹmalek til regnskab+ for det han gjorde mod Israel, da han stillede sig i vejen for ham dengang han drog op fra Ægypten.+ 3 Gå nu hen og slå Aʹmalek,+ og lad alt hvad der tilhører ham vie til udslettelse;+ og du må ikke have medfølelse med ham, men lad dem dø,+ både mand og kvinde, både barn og diende,+ både okse og får, både kamel og æsel.’“+ 4 Saul sammenkaldte da folkene og mønstrede dem i Teʹla’im:+ To hundrede tusind mand fodfolk og ti tusind mand fra Juda.+

5 Saul kom nu til Aʹmaleks by og lagde baghold i regnflodsdalen. 6 Saul sagde imidlertid til kenitterne:+ „Gå, søg bort; gå ned fra amalekitternes midte, så jeg ikke river jer bort* sammen med dem,+ for du handlede loyalt* mod alle Israels sønner+ da de drog op fra Ægypten.“+ Så søgte kenitterne bort fra Aʹmaleks midte. 7 Derpå slog Saul Aʹmalek+ fra Haviʹla+ helt til Sjur,+ som ligger op til Ægypten. 8 Og han tog Aʹgag,+ Aʹmaleks konge, levende til fange, men hele folket viede han til udslettelse ved sværdets æg;+ 9 Saul og folkene skånede imidlertid Aʹgag og det bedste af småkvæget og hornkvæget,+ og de fedeste dyr* og vædderne og alt det bedste, og de ønskede ikke at vie det til udslettelse.+ Men alt det gods der var værdiløst og kasseret, det viede de til udslettelse.

10 Jehovas ord kom* nu til Samuel, og det lød: 11 „Jeg har fortrudt+ at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig bort fra mig,+ og mine ord har han ikke opfyldt.“+ Da blev Samuel dybt foruroliget*+ og råbte til Jehova hele natten.+ 12 Derpå stod Samuel tidligt op for at møde Saul om morgenen. Da meddelte man Samuel: „Saul kom til Karʹmel,+ og se, han rejste sig et mindesmærke,+ hvorpå han vendte om og drog videre, ned til Gilʹgal.“ 13 Da Samuel kom til Saul, sagde Saul til ham: „Måtte Jehova velsigne+ dig. Jeg har opfyldt Jehovas ord.“+ 14 Hertil sagde Samuel: „Hvad betyder da denne lyd af småkvæg i mine ører, og den lyd af hornkvæg som jeg hører?“+ 15 Da sagde Saul: „Det er nogle man har bragt hertil fra amalekitterne, for folkene+ skånede det bedste af småkvæget og hornkvæget for at ofre det til Jehova din Gud,+ men resten har vi viet til udslettelse.“ 16 Men Samuel sagde til Saul: „Stop! Så skal jeg fortælle dig hvad Jehova har sagt mig i nat.“+ Han* sagde da til ham: „Tal!“

17 Så sagde Samuel: „Var det ikke mens du var ubetydelig i egne øjne+ at du blev overhoved for Israels stammer og Jehova salvede+ dig til konge over Israel? 18 Senere sendte Jehova dig ud på en opgave og sagde: ’Gå hen og lad amalekitterne,* de syndere,+ vie til udslettelse og kæmp imod dem indtil du har gjort ende på dem.’+ 19 Så hvorfor har du ikke adlydt Jehovas røst, men er faldet over byttet+ og har gjort hvad der er slet i Jehovas øjne?“+

20 Da sagde Saul til Samuel: „Men jeg adlød+ da Jehovas røst og drog af sted på den opgave Jehova sendte mig ud på, og jeg bragte Aʹgag,+ Aʹmaleks konge, [med tilbage], og Aʹmalek selv viede jeg til udslettelse.+ 21 Og folkene+ tog småkvæg og hornkvæg af byttet, det bedste af det der var viet til udslettelse, for at ofre+ det til Jehova din Gud i Gilʹgal.“+

22 Men Samuel sagde: „Mon Jehova har lige så meget behag i brændofre+ og slagtofre som i at man adlyder Jehovas røst? Se, at adlyde+ er bedre end slagtoffer,+ at lytte opmærksomt [bedre] end vædderfedt;+ 23 for opsætsighed+ er det samme som spådomssynd,+ og formastelighed* er det samme som [at gøre brug af] onde magter og teʹrafimstatuetter;*+ fordi du har forkastet Jehovas ord,+ har han* forkastet dig som konge.“*+

24 Da sagde Saul til Samuel: „Jeg har syndet,+ for jeg har overtrådt Jehovas befaling og dine ord; jeg var nemlig bange for folkene+ så jeg adlød deres røst. 25 Men tilgiv+ dog nu min synd og vend tilbage sammen med mig, så jeg kan kaste mig ned+ for* Jehova.“ 26 Samuel sagde imidlertid til Saul: „Jeg vender ikke tilbage sammen med dig, for du har forkastet Jehovas ord, og Jehova har forkastet dig så du ikke skal forblive konge over Israel.“+ 27 Da Samuel vendte sig for at gå, greb [Saul] fat i fligen på hans ærmeløse overklædning, så den blev revet+ af. 28 Da sagde Samuel til ham: „I dag har Jehova revet kongedømmet over Israel fra dig,+ og han vil give det til din næste, en som er bedre end du.+ 29 Og desuden, Israels Herlighed*+ er ikke falsk+ og han fortryder ikke, for han er ikke et menneske* at han skulle fortryde.“+

30 Da sagde han:* „Jeg har syndet. Vis mig dog nu den ære,+ i nærværelse af mit folks ældste og i nærværelse af Israel, at vende tilbage sammen med mig; så vil jeg kaste mig ned for Jehova din Gud.“+ 31 Så fulgte Samuel med Saul tilbage, hvorpå Saul kastede sig ned for Jehova. 32 Derpå sagde Samuel: „Bring Aʹgag, Aʹmaleks konge, herhen til mig.“ Så gik Aʹgag modvilligt* hen til ham, og Aʹgag sagde ved sig selv:* „Nu er dødens bitterhed i sandhed forsvundet.“ 33 Men Samuel sagde: „Ligesom dit sværd+ har gjort kvinder barnløse, således vil din moder+ blive den mest barnløse blandt kvinder,“+ og derpå sønderhuggede Samuel Aʹgag foran Jehova i Gilʹgal.+

34 Samuel drog så til Raʹma, men Saul drog op til sit hus i Sauls Giʹbea.+ 35 Og Samuel så ikke Saul mere indtil sin dødsdag, for Samuel sørgede+ over Saul. Og Jehova fortrød at han havde gjort Saul til konge over Israel.+