4 Dette vil jeg huske, og jeg vil udøse min sjæl [som er] i mig:+

at jeg plejede at gå med i skaren,

plejede at vandre andægtigt foran dem til Guds* hus,+

med højlydte glædesråb og taksigelse+

fra en festende folkemængde.+

 6 Min Gud,* min sjæl i mig er fortvivlet.+

Derfor husker jeg dig,+

fra Jordanlandet og Herʹmons tinder,*+

fra det lille bjerg.*+

 8 Stol på ham til alle tider, du folk.+

Udøs jeres hjerte for ham.+

Gud er en tilflugt for os.+ Seʹla.

 2 Jeg udøser min bekymring foran ham;+

jeg fortæller om min trængsel foran ham,+