15 Så gik hele folket til Gilʹgal, og dér i Gilʹgal gjorde de Saul til konge* for Jehovas ansigt. Derpå ofrede de fællesskabsofre dér for Jehovas ansigt,+ og Saul og alle Israels mænd frydede sig meget dér.+

13 Da sagde Samuel til Saul: „Du har handlet tåbeligt.+ Du har ikke holdt Jehova din Guds bud,+ det som han påbød dig;+ ellers ville Jehova nu have grundfæstet dit kongedømme over Israel for stedse,

26 Samuel sagde imidlertid til Saul: „Jeg vender ikke tilbage sammen med dig, for du har forkastet Jehovas ord, og Jehova har forkastet dig så du ikke skal forblive konge over Israel.“+

23 Og når ånden fra Gud var over Saul, tog David lyren og spillede, og Saul fik lindring og fik det bedre, og den onde ånd veg fra ham.+

7 Da sagde Saul til sine tjenere: „Søg efter en kvinde som er åndemedium+ til mig, så jeg kan gå hen til hende og rådspørge hende.“ Og hans tjenere sagde til ham: „Se, i En-Dor+ er der en kvinde som er åndemedium.“

4 Da sagde Saul til sin våbendrager: „Træk dit sværd+ og jag det gennem mig; ellers kommer disse uomskårne+ og gennemborer mig og mishandler mig.“ Men hans våbendrager ville ikke,+ for han var meget bange. Så tog Saul sværdet og kastede sig i det.+

21 Men fra da af krævede de en konge,+ og Gud gav dem Saul, Kisj’ søn, en mand af Benjamins stamme,+ i fyrre år.