13 Så stod solen stille, og månen blev stående, indtil nationen havde taget hævn over sine fjender.+ Står det ikke skrevet i Jaʹsjars* Bog?+ Og solen blev stående midt på himmelen og hastede ikke med at gå ned hen ved en hel dag.+

36 Men hun sagde til ham: „Min fader, har du åbnet din mund over for Jehova, [så] gør med mig sådan som det er udgået af din mund,+ eftersom Jehova har skaffet dig grundig hævn over dine fjender, Amʹmons sønner.“

28 Nu råbte Samson+ til Jehova+ og sagde: „Suveræne Herre Jehova,* husk mig nu,+ og styrk+ mig nu, blot denne ene gang, du den [sande] Gud, og lad mig få hævn, hævn over filistrene for det ene af mine to øjne.“*+