1. Krønikebog
13 Derpå rådslog David med tusindførerne og hundredførerne, med alle anførerne;+ 2 og David sagde da til hele Israels menighed:* „Hvis det efter jeres mening er godt og det har Jehova vor Guds godkendelse, så lad os sende bud til de øvrige af vore brødre i alle Israels landområder+ og sammen med dem til præsterne+ og levitterne+ i deres byer+ med græsgange, og lad dem samle sig hos os. 3 Og lad os føre vor Guds ark+ over til os.“ De havde nemlig ikke interesseret sig for den i Sauls dage.+ 4 Da sagde hele menigheden at man skulle gøre således, for det var ret i hele folkets øjne.+ 5 Altså sammenkaldte+ David hele Israel fra Sjiʹhor i Ægypten*+ til indgangen til Haʹmat*+ for at hente den [sande] Guds ark+ fra Kirʹjat-Jeʹarim.+
6 Og David og hele Israel tog op til Baʹala,+ til Kirʹjat-Jeʹarim, som tilhører Juda, for at bringe den [sande] Guds ark op derfra, [arken for] Jehova, som troner på keruber,+ hvor [hans] navn påkaldes. 7 De lod imidlertid den [sande] Guds ark køre på en ny vogn+ fra Abinaʹdabs hus, og Uzʹza og Aʹjo+ førte vognen. 8 Og David og hele Israel fejrede+ det med fuld styrke foran den [sande] Gud og med sange+ og lyrer+ og harper+ og tamburiner+ og cymbler og trompeter.+ 9 Men da de kom til Kiʹdons tærskeplads,+ rakte Uzʹza hånden ud for at gribe fat i arken,+ fordi okserne næsten fik [vognen] til at vælte. 10 Da blussede Jehovas vrede op mod Uzʹza, så han slog ham fordi han havde rakt hånden ud mod arken,+ og han døde dér foran Gud.+ 11 Men David blev vred+ fordi Jehova havde tilføjet Uzʹza et brud. Og den dag i dag kalder man stedet dér Peʹrez-Uzʹza.*
12 Og David blev på den dag bange for den [sande] Gud+ og sagde: „Hvordan kan jeg bringe den [sande] Guds ark hjem til mig?“+ 13 Og David flyttede ikke arken hen til sig i Davidsbyen, men han fik den sat til side i gittitten+ Oʹbed-Eʹdoms+ hus. 14 Den [sande] Guds ark blev nu hos Oʹbed-Eʹdoms husstand, i hans hus,+ i tre måneder; og Jehova velsignede+ Oʹbed-Eʹdoms hus og alt hvad der var hans.