Matthæus

27 Da det var blevet morgen lagde alle de øverste præster og folkets ældste råd op mod Jesus for at bringe død over ham.+ 2 Og efter at de havde bundet ham, førte de ham af sted og overgav ham til landshøvdingen Pilaʹtus.+

3 Da Judas, som havde forrådt ham, så at han var blevet dømt skyldig, fortrød han og leverede de tredive+ sølvstykker tilbage til de øverste præster og de ældste 4 idet han sagde: „Jeg syndede da jeg forrådte retfærdigt blod.“+ De sagde: „Hvad kommer det os ved? Det bliver din sag!“+ 5 Så kastede han sølvstykkerne ind i templet* og fjernede sig og gik hen og hængte sig.+ 6 Men de øverste præster tog sølvstykkerne og sagde: „Det er ikke tilladt at lægge dem i tempelkassen, da det er betaling for blod.“ 7 Efter at have holdt råd købte de pottemagermarken for dem til begravelsesplads for de fremmede. 8 Derfor er den mark blevet kaldt „Blodmarken“+ indtil den dag i dag. 9 Da blev dét opfyldt som var udtalt gennem profeten Jeremias,* der sagde: „Og de tog* de tredive sølvstykker,+ prisen for den der var blevet sat en pris på, ham som nogle af Israels sønner havde sat en pris på, 10 og de gav* dem for pottemagermarken,+ i overensstemmelse med det Jehova* havde befalet mig.“

11 Jesus stod nu foran landshøvdingen; og landshøvdingen stillede ham spørgsmålet: „Er du jødernes konge?“+ Jesus svarede: „Du siger [det] selv.“+ 12 Men da han blev anklaget+ af de øverste præster og de ældste, gav han intet svar.+ 13 Så sagde Pilaʹtus til ham: „Hører du ikke hvor mange ting de fremfører som vidnesbyrd imod dig?“+ 14 Men han svarede ham ikke, nej, ikke et ord, så landshøvdingen undrede sig meget.+

15 Nu plejede landshøvdingen ved hver højtid at give folkemængden en fange fri, den de ønskede.+ 16 Netop på den tid havde man en berygtet fange som hed Barʹabbas.+ 17 Da de var samlet sagde Pilaʹtus derfor til dem: „Hvem vil I have at jeg skal frigive jer, Barʹabbas eller Jesus, ham der kaldes Kristus?“+ 18 Han var nemlig klar over at det var af misundelse+ de havde udleveret ham.+ 19 Dertil kom at mens han sad på dommersædet sendte hans hustru bud ud til ham og sagde: „Hav intet med denne retfærdige+ mand at gøre,* for jeg har lidt meget i dag i en drøm+ på grund af ham.“ 20 Men de øverste præster og de ældste overtalte folkeskarerne til at bede om Barʹabbas+ og at få Jesus ryddet af vejen. 21 Og nu reagerede landshøvdingen ved at sige til dem: „Hvem af de to vil I have at jeg skal frigive jer?“ De sagde: „Barʹabbas.“+ 22 Pilaʹtus sagde til dem: „Hvad skal jeg så gøre med Jesus, ham der kaldes Kristus?“ De sagde alle: „Lad ham blive pælfæstet!“*+ 23 Han sagde: „Jamen hvad ondt har han da begået?“ Men de råbte blot endnu højere: „Lad ham blive pælfæstet!“+

24 Da Pilaʹtus så at intet hjalp, men at der snarere var ved at blive optøjer, tog han vand+ og vaskede sine hænder i folkemængdens påsyn idet han sagde: „Jeg er uskyldig i dennes blod.* Det bliver jeres sag.“ 25 Dertil sagde hele folket som svar: „Hans blod komme over os og over vore børn.“+ 26 Så gav han dem Barʹabbas fri, men han lod Jesus piske+ og overgav ham til at blive pælfæstet.+

27 Så tog landshøvdingens soldater Jesus ind i paladset og samlede hele hærafdelingen om ham.+ 28 Og efter at have klædt ham af lagde de en skarlagenrød kappe omkring ham,+ 29 og de flettede en krone af tornegrene og anbragte den på hans hoved og [gav ham] en rørkæp i hans højre hånd. Og de knælede foran ham og gjorde nar+ af ham idet de sagde: „Vær hilset, jødernes konge!“+ 30 Og de spyttede+ på ham og tog rørkæppen og begyndte at slå ham i hovedet. 31 Til sidst, da de havde gjort nar+ af ham, tog de kappen af ham og gav ham hans egne yderklæder på og førte ham af sted til pælfæstelsen.+

32 Mens de var på vej derud traf de en mand fra Kyreʹne ved navn Simon.+ Denne mand pålagde de som tvungen tjeneste at bære hans marterpæl. 33 Og da de kom til et sted som kaldes Golʹgata,*+ det vil sige Hovedskalsted,* 34 gav de ham vin blandet med galde+ at drikke; men efter at have smagt det ville han ikke drikke det.+ 35 Da de havde pælfæstet+ ham, delte de hans yderklæder+ ved at kaste lod,+ 36 og de sad dér og holdt vagt over ham. 37 Desuden anbragte de over hans hoved beskyldningen mod ham, skrevet [således]: „Dette er Jesus, jødernes konge.“+

38 Så blev to røvere pælfæstet sammen med ham, én ved hans højre side og én ved hans venstre side.+ 39 Og de forbipasserende begyndte at spotte+ ham, idet de rystede på hovedet+ 40 og sagde: „Du som ville rive templet ned+ og bygge det op på tre dage, frels dig selv! Hvis du er søn af Gud, så stig ned fra marterpælen!“+ 41 På lignende måde begyndte også de øverste præster sammen med de skriftlærde og de ældste at gøre nar og sige:+ 42 „Andre har han frelst; sig selv kan han ikke frelse! Han er Israels konge;+ lad ham nu stige ned fra marterpælen, og vi vil tro på ham.+ 43 Han har sat sin lid til Gud; lad Ham nu befri+ ham hvis Han vil have ham; han har jo sagt: ’Jeg er Guds søn.’“+ 44 På samme måde begyndte endog røverne der var pælfæstet sammen med ham at skælde ham ud.+

45 Fra den sjette time* blev der mørke+ over hele landet indtil den niende time.*+ 46 Ved den niende time råbte Jesus med høj røst og sagde: „Eliʹ, Eliʹ, lamaʹ sabachthaʹni?“* det vil sige: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“+ 47 Nogle af dem der stod der, sagde da de hørte dette: „Denne mand kalder på Elias.“+ 48 Og straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med sur+ vin og satte den på en rørkæp og lod ham drikke.+ 49 Men de andre sagde: „Lad [ham] være! Lad os se om Elias kommer for at redde ham.“+ [[En anden tog et spyd og stak ham i siden, og der kom blod og vand ud.]]*+ 50 Jesus råbte igen med høj røst, og opgav ånden.*+

51 Og se! forhænget+ i helligdommen blev flænget i to dele, fra øverst til nederst,+ og jorden skælvede og klipperne revnede.+ 52 Og mindegravene åbnedes og mange af de hensovede helliges legemer blev oprejst, 53 (og folk* der kom ud fra mindegravene efter at han var blevet oprejst, gik ind i den hellige by,)+ og de blev synlige for mange mennesker. 54 Men da centurionen* og de der sammen med ham holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og de ting der skete, blev de meget bange og sagde: „Dette var virkelig Guds søn.“*+

55 Der var også mange kvinder dér, som så til på afstand;+ de havde ledsaget Jesus fra Galilæʹa for at sørge for ham;+ 56 blandt dem var Maria Magdalene, og Maria, moderen til Jakob og Joses,* og desuden moderen til Zebedæʹus’ sønner.+

57 Da det nu var sent på eftermiddagen kom en rig mand fra Arimatæʹa ved navn Josef, som også selv var blevet discipel af Jesus.+ 58 Denne mand gik til Pilaʹtus og bad om at få Jesu legeme.+ Så befalede Pilaʹtus at det skulle udleveres.+ 59 Og Josef tog legemet, svøbte det ind i rent, fint linned+ 60 og lagde det i sin nye mindegrav,+ som han havde hugget ud i klippen. Og efter at have rullet en stor sten for indgangen til mindegraven gik han.+ 61 Men Maria Magdalene og den anden Maria blev der og sad foran gravstedet.+

62 Den næste dag, som var efter beredelsesdagen,+ samledes de øverste præster og farisæerne hos Pilaʹtus 63 og sagde: „Herre, vi er kommet i tanker om at denne bedrager, da han endnu levede, sagde: ’Om tre dage+ vil jeg blive oprejst.’ 64 Befal derfor at gravstedet skal sikres indtil den tredje dag, for at hans disciple ikke skal komme og stjæle+ ham og sige til folket: ’Han er blevet oprejst fra de døde!’ og dette sidste bedrag blive værre end det første.“ 65 Pilaʹtus sagde til dem: „I har vagtmandskab.+ Gå hen og lad [stedet] sikre så godt som I kan.“ 66 De gik så hen og sikrede gravstedet med vagtmandskabet efter at have forseglet stenen.+