55* Da Saul så David gå ud for at møde filisteren, havde han sagt til hærføreren Abʹner:+ „Hvis+ søn er denne dreng,+ Abʹner?“ hvortil Abʹner sagde: „Så sandt din sjæl lever, konge, jeg ved det ikke!“

3 Men David svor+ desuden og sagde: „Din fader ved udmærket at jeg har fundet yndest i dine øjne,+ så han siger: ’Lad ikke Joʹnatan vide noget om dette, ellers bliver han ked af det.’ Men i virkeligheden, så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ er der kun et skridt mellem mig og døden!“+

26 Så nu, herre — så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever+ — har Jehova forhindret+ dig i at pådrage dig blodskyld,*+ og din hånd i selv at skaffe dig frelse;*+ og måtte nu dine fjender og de der søger [at bringe] ulykke over min herre, blive som Naʹbal.+

19 Kongen sagde videre: „Har Joʹabs hånd+ været med dig i alt det her?“+ Da svarede kvinden og sagde: „Så sandt din sjæl lever,+ min herre konge, kan ingen vige til højre eller til venstre fra noget som helst af det min herre kongen siger, for det var din tjener Joʹab som gav mig påbud, og det var ham der lagde alle disse ord i din tjenestepiges mund.+