6 Og Josua sønderrev sin kappe og faldt til jorden på sit ansigt+ foran Jehovas ark, og blev liggende til aften, han og Israels ældste,* og de kom støv på deres hoveder.+

4 Morʹdokaj+ fik nu alt det der var blevet gjort, at vide,+ hvorpå han sønderrev sine klæder og klædte sig i sækkelærred+ og aske+ og gik ud midt i byen og udstødte et højt og bittert skrig.+

8 Han tog sig da et potteskår til at skrabe sig med mens han sad i asken.+

26 Mit folks datter, bind sækkelærred om dig+ og vælt dig i aske.+ Hold sorg som for en eneste [søn], bitterheds klage;+ for pludselig vil hærgeren være over os.+