2 Og moabitterinden Rut sagde til No’oʹmi: „Lad mig dog gå hen på marken og sanke aks+ efter den i hvis øjne jeg finder yndest.“ Hun sagde da til hende: „Gå, min datter.“

3 Men David svor+ desuden og sagde: „Din fader ved udmærket at jeg har fundet yndest i dine øjne,+ så han siger: ’Lad ikke Joʹnatan vide noget om dette, ellers bliver han ked af det.’ Men i virkeligheden, så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ er der kun et skridt mellem mig og døden!“+

8 Hvis jeg har fundet yndest i kongens øjne,+ og hvis det tiltaler kongen at give [mig] det jeg beder om og at efterkomme det jeg anmoder om, så lad kongen og Haʹman komme til den fest som jeg afholder for dem [i morgen];* i morgen vil jeg så gøre som kongen siger.“+