10 Så snart Adoʹni-Zeʹdek, kongen i Jerusalem, hørte at Josua havde indtaget Aj+ og derpå viet den til udslettelse+ — at han havde gjort ved Aj og dens konge,+ som han havde gjort ved Jeriko+ og dens konge+ — og at indbyggerne i Giʹbeon havde sluttet fred med Israel+ og fortsat var midt iblandt dem,

12 Det var dengang Josua talte til Jehova, den dag Jehova overgav amoritterne til Israels sønner, og han sagde for øjnene af Israel:

25 Giʹbeon,+ Raʹma og Beʹerot,

17 Og fra Benjamins stamme: Giʹbeon+ og dens græsgange, Geʹba+ og dens græsgange,

8 Mens de var ved den store sten som er i Giʹbeon,+ kom Amaʹsa+ dem i møde. Og Joʹab havde et bælte spændt om sig, klædt som han var i sin kappe, og over den havde han et sværd i dets skede spændt fast om hofterne, og idet han trådte frem, faldt det* ud.

5 I Giʹbeon viste Jehova sig+ for Salomon i en drøm+ om natten; og Gud* sagde: „Bed om noget jeg skal give dig.“+

16 Så gjorde David sådan som den [sande] Gud havde påbudt ham,+ og de slog filistrenes lejr fra Giʹbeon+ til Geʹzer.+

3 og Salomon og hele menigheden* med ham drog hen til offerhøjen som var i Giʹbeon;+ for dér var den [sande] Guds* mødetelt+ som Jehovas tjener+ Moses havde lavet i ørkenen.

21 For Jehova vil rejse sig som ved Peʹrazims Bjerg,+ han vil oprøres som i lavningen nær Giʹbeon,+ så han kan gøre sin gerning — hans gerning er fremmedartet — og udføre sit værk* — hans værk er usædvanligt.+