26 Så nu, herre — så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever+ — har Jehova forhindret+ dig i at pådrage dig blodskyld,*+ og din hånd i selv at skaffe dig frelse;*+ og måtte nu dine fjender og de der søger [at bringe] ulykke over min herre, blive som Naʹbal.+

24 Og nu, så sandt Jehova lever,+ han som har grundfæstet mig+ og sat mig på min fader Davids trone+ og som har rejst mig et hus,+ sådan som han lovede:+ i dag skal Adoniʹja lide døden.“+

2 Elias sagde da til Elisa: „Bliv dog her, for Jehova har sendt mig til Beʹtel.“ Men Elisa sagde: „Så sandt Jehova lever+ og så sandt din sjæl lever,+ forlader jeg dig ikke!“+ De gik så ned til Beʹtel.+