31 Aʹrams konge havde i mellemtiden påbudt sine toogtredive øverster+ for stridsvognene og sagt: „I må ikke kæmpe med nogen, lille eller stor, undtagen med Israels konge alene!“+

35 Kampen voksede imidlertid i styrke den dag, og kongen måtte holdes oprejst i stridsvognen over for aramæerne, og han døde+ om aftenen; og blodet fra såret løb ned i bunden af stridsvognen.+

33 Men der var en mand som spændte sin bue og uforsætligt ramte+ Israels konge mellem brynjeskørtets lameller og brynjen. Han sagde da til sin vognstyrer:+ „Vend [vognen] og bring mig ud af lejren, for jeg er hårdt såret.“+