2. Samuel
5 Alle Israels stammer kom så til David+ i Heʹbron+ og sagde: „Se, vi er dine ben og dit kød.+ 2 Hidtil,*+ mens Saul var konge over os, har det været dig som førte Israel ud og hjem.+ Jehova sagde da til dig: ’Det er dig der skal være hyrde+ for mit folk Israel, og dig der skal være fører+ for Israel.’“ 3 Da nu alle Israels ældste*+ kom til kongen i Heʹbron, sluttede kong David pagt+ med dem i Heʹbron for Jehovas ansigt, hvorpå de salvede+ David til konge over Israel.*+
4 David var tredive år gammel da han blev konge. Han regerede i fyrre år.+ 5 I Heʹbron regerede han over Juda i syv år og seks måneder,+ og i Jerusalem+ regerede han i treogtredive år over hele Israel og Juda. 6 Derpå drog kongen og hans mænd til Jerusalem mod jebusitterne+ som boede i landet; men de sagde til David: „Her kommer du ikke ind, for blinde og halte vil drive dig tilbage.“+ Dermed mente de: „Her kommer David ikke ind.“ 7 Ikke desto mindre indtog David klippeborgen Zion,+ det er Davidsbyen.+ 8 David sagde nemlig den dag: „Enhver der vil slå jebusitterne,+ lad ham gennem vandledningen+ nå frem til både de halte og blinde som Davids sjæl hader!“ Det er derfor man siger: „En blind og en halt kommer ikke ind i huset.“ 9 David bosatte sig nu i klippeborgen og kaldte den Davidsbyen. Derpå byggede David [en befæstning] hele vejen rundt fra Milʹlo*+ og indefter. 10 Således blev David stadig større og større,+ og Jehova, Hærstyrkers Gud,*+ var med ham.+
11 Kong Hiʹram+ af Tyʹrus sendte nu sendebud+ til David, samt cedertræ+ og håndværkere der kunne arbejde i tømmer, og håndværkere der kunne opføre mure af sten, og de byggede et hus til David.+ 12 David vidste således at Jehova havde befæstet hans stilling som konge over Israel,+ og at han havde hævet hans kongedømme højt+ for sit folk Israels skyld.+
13 David tog imidlertid flere medhustruer+ og hustruer+ fra Jerusalem efter at han var kommet fra Heʹbron, og der blev således født David flere sønner og døtre. 14 Og dette er navnene på dem der blev født ham i Jerusalem: Sjammuʹa+ og Sjoʹbab+ og Natan+ og Salomon+ 15 og Jibʹhar og Elisjuʹa+ og Neʹfeg+ og Jafiʹa+ 16 og Elisjaʹma+ og Eljaʹda og Elifeʹlet.+
17 Filistrene hørte nu at man havde salvet David til konge over Israel,+ så alle filistrene drog op for at søge efter David. Da David hørte det, drog han ned til bjergfæstningen.+ 18 I mellemtiden kom filistrene og strejfede om i Reʹfa’imlavningen;+ 19 David spurgte+ så Jehova: „Skal jeg drage op mod filistrene? Vil du overgive dem i min hånd?“ Og Jehova sagde til David: „Drag op, for jeg vil afgjort overgive filistrene i din hånd.“+ 20 David kom nu til Baʹal-Peʹrazim,+ og David slog dem dér og sagde: „Jehova er brudt igennem mine fjender+ foran mig, som vand bryder igennem.“ Af den grund kaldte han stedet Baʹal-Peʹrazim;*+ 21 og de efterlod deres gudebilleder*+ dér, så David og hans mænd tog dem bort.+
22 Filistrene drog imidlertid op endnu en gang+ og strejfede om i Reʹfa’imlavningen.+ 23 Men da David spurgte+ Jehova, sagde han: „Du må ikke drage op. Gå om bag ved dem og gå imod dem foran bakabuskene.*+ 24 Og når du hører lyden af skridt* i bakabuskenes toppe, da må du handle beslutsomt,+ for da er Jehova draget ud foran dig for at slå filistrenes lejr.“+ 25 Så gjorde David sådan som Jehova havde påbudt ham,+ og han slog+ filistrene fra Geʹba*+ helt til Geʹzer.+