10 Derpå velsignede+ David Jehova for øjnene af hele menigheden,+ og David sagde: „Måtte du være velsignet,+ Jehova, vor fader Israels Gud,+ fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.

4 Og han sagde: „Velsignet være Jehova, Israels Gud,+ som med egen mund har talt til min fader David,+ og med egen hånd har opfyldt det,+ idet han sagde:

5 Og levitterne Jeʹsjua og Kadʹmiel, Baʹni, Hasjabneʹja, Sjerebʹja, Hodiʹja, Sjebanʹja [og] Petaʹja sagde videre: „Rejs jer, velsign+ Jehova jeres Gud, [som er] fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid.+ Ja, lad dem velsigne dit herlige navn,+ som er ophøjet over al velsignelse og lovsang.

68 „Velsignet være Jehova,* Israels Gud,+ fordi han har vendt sin opmærksomhed mod sit folk+ og bragt det udfrielse.+

11 „Du er værdig, Jehova,* ja vor Gud, til at modtage herligheden+ og æren+ og magten,+ for du har skabt alle ting,+ og på grund af din vilje+ var de til og blev de skabt.“+