Esajas

41 „Hør på mig i tavshed, I øer;*+ og lad folkestammerne+ hente ny kraft. Lad dem træde nærmere.+ Lad dem så tale. Lad os sammen træde frem for retten.+

2 Hvem har opvakt [en] fra solopgangen?+ [Hvem] kalder ham i retfærdighed hen for sin fod og overgiver nationer foran ham og lader [ham] byde over konger?+ [Hvem] giver [dem] som støv til hans sværd, så de bliver blæst bort som halmstrå for hans bue?+ 3 Han forfølger dem, går i god behold videre på sine fødder ad stien [som] han ikke ellers kommer ad. 4 Hvem har udvirket+ og gjort [dette], kaldt generationerne frem fra begyndelsen?+

Jeg, Jehova, den Første;+ og hos de sidste er jeg den samme.“+

5 Øerne+ ser det og bliver bange. Ved jordens ender skælver man.+ Man nærmer sig og kommer. 6 Man giver sig til at hjælpe hinanden, og til sin broder siger man: „Vær stærk.“+ 7 Så styrker kunsthåndværkeren smeden;+ den der glatter ud med smedehammeren, [styrker] den der slår på ambolten, idet han siger om lodningen: „Den er god.“ Til sidst gør man det fast med søm så det ikke kan bringes til at vakle.+

8 „Men du, Israel, er min tjener,+ du, Jakob, hvem jeg har udvalgt,+ min ven*+ Abrahams afkom,*+ 9 som jeg har taget fra jordens ender,+ og som jeg har tilkaldt fra dens fjerneste egne.+ Derfor sagde jeg til dig: ’Du er min tjener;+ jeg har udvalgt dig,+ og jeg har ikke vraget dig.+ 10 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+ Se dig ikke rådvildt om, for jeg er din Gud.*+ Jeg vil støtte dig.+ Ja, jeg vil hjælpe dig.+ Ja, jeg vil holde dig fast med min retfærdigheds+ højre hånd.’+

11 Se! Alle der bliver optændt af vrede imod dig vil blive beskæmmet og ydmyget.+ De mænd der er i strid med dig vil blive til intet og gå til grunde.+ 12 Du vil søge efter dem, men du vil ikke finde dem, de mænd der er i kamp med dig.+ De vil blive til intet og til ingenting,+ de mænd der er i krig med dig. 13 For jeg, Jehova din Gud, griber din højre hånd,+ [jeg er] den der siger til dig: ’Vær ikke bange.+ Jeg vil hjælpe dig.’+

14 Vær ikke bange, Jakob, du orm,+ I Israels mænd.*+ Jeg vil hjælpe dig,“* lyder Jehovas udsagn, og han er din Genløser,+ Israels Hellige. 15 „Se! Jeg har gjort dig til en tærskeslæde,+ et nyt tærskeredskab med tveæggede [tænder]. Du kommer til at tærske bjergene og knuse [dem]; og højene gør du til avner.+ 16 Du renser dem,+ og en vind bærer dem bort,+ og en storm spreder dem.+ Men du vil juble over Jehova.+ Af Israels Hellige vil du rose dig.“+

17 „De nødstedte og de fattige søger efter vand,+ men der er intet. Deres tunge er blevet tør af tørst.+ Jeg, Jehova, vil svare dem.+ Jeg, Israels Gud,* vil ikke forlade dem.+ 18 På nøgne høje vil jeg åbne for floder, og midt på sletterne for kilder.+ Jeg vil gøre ørkenen til en rørbevokset vanddam, og det udtørrede land til vandkilder.+ 19 I ørkenen vil jeg sætte cederen, akacien og myrten og olietræet.+ På ørkensletten* anbringer jeg samtidig enebærtræet, asken og cypressen,+ 20 for at man samtidig kan se og vide og give agt og indse at det er Jehovas hånd der har gjort dette, og Israels Hellige der har skabt det.“+

21 „Fremlæg jeres retstrætte,“+ siger Jehova. „Fremfør jeres argumenter,“+ siger Jakobs konge.+ 22 „Lad dem fremføre noget og fortælle os om det der skal ske. De første ting — fortæl hvad de er, så vi kan åbne vort hjerte og vide hvad de ender med. Eller lad os høre om de kommende ting.+ 23 Fortæl om de ting der kommer senere, så vi kan vide at I er guder.*+ Ja, I må gøre noget, godt eller ondt, så vi spændt kan se os om og samtidig se [det].+ 24 Se! I er intet, og jeres værk er ingenting.+ En vederstyggelighed er enhver som vælger jer.+

25 Jeg har opvakt [en] fra nord, og han kommer.+ Fra solens opgang+ vil han påkalde mit navn. Og han vil trampe på landsfogeder som [var de] ler,+ ja som en pottemager der træder det fugtige ler.

26 Hvem har fortalt noget fra begyndelsen, så vi kan vide det, eller fra tidligere tider, så vi kan sige: ’Han har ret’?+ Nej, der er ingen der fortæller noget. Nej, der er ingen der forkynder noget. Nej, der er ingen der hører nogen udtalelser fra jer.“+

27 [Som] den første [siger jeg] til Zion: „Se! Her er de!“+ og til Jerusalem giver jeg en som bringer godt nyt.+

28 Og jeg blev ved med at se, men der var ingen; nej, blandt disse var der ingen som gav råd.+ Og jeg blev ved med at spørge dem, for at de kunne svare. 29 Se! De er alle intet.* Deres værker er ingenting. Deres støbte billeder er luft* og tomhed.+