Esajas

43 Men nu, således har Jehova sagt, han som skabte dig,+ Jakob, og som dannede dig,+ Israel: „Vær ikke bange, for jeg har genløst dig.+ Jeg har kaldt [dig] ved dit navn.+ Du er min.+ 2 Når du går gennem vande,+ vil jeg være med dig,+ og gennem floder, vil de ikke overskylle dig.+ Når du går gennem ild, vil du ikke blive svedet, og flammen vil ikke brænde dig.+ 3 For jeg er Jehova din Gud,* Israels Hellige, din Frelser.+ Jeg har givet Ægypten som en løsesum for dig,*+ Ætiopien*+ og Seʹba i dit sted. 4 Da du er dyrebar i mine øjne,+ er du blevet æret, og jeg elsker dig.+ Og jeg vil give mennesker* i dit sted, og folkestammer i stedet for din sjæl.+

5 Vær ikke bange, for jeg er med dig.+ Fra solopgangen vil jeg bringe dit afkom, og fra solnedgangen vil jeg samle dig.+ 6 Jeg vil sige til norden:+ ’Giv slip!’ og til syden:* ’Hold ikke tilbage! Bring mine sønner fra det fjerne, og mine døtre fra jordens ende,+ 7 enhver som kaldes med mit navn+ og som jeg har skabt til min herlighed,+ som jeg har dannet, ja, som jeg har frembragt.’+

8 Før det blinde folk frem som dog har øjne, og de døve som dog har ører.+ 9 Lad alle nationerne blive samlet* på ét sted, og lad folkestammerne blive ført sammen.+ Hvem blandt dem kan meddele dette,+ eller forkynde os de første ting?+ Lad dem føre deres vidner+ og få ret, eller lad dem høre og sige: ’Det er sandhed!’“*+

10 „I er mine vidner,“*+ lyder Jehovas udsagn, „ja min tjener,* som jeg har udvalgt,+ for at I kan vide+ det og tro på mig+ og forstå at jeg er den samme.+ Før mig blev ingen Gud* dannet,+ og efter mig er der fortsat ingen.*+ 11 Jeg, jeg er Jehova,+ og ud over mig er der ingen frelser.“+

12 „Det er mig der har forkyndt [det] og frelst og ladet [det] høre,+ da der ingen fremmed [gud]* var iblandt jer.+ Så I er mine vidner,“+ lyder Jehovas udsagn, „og jeg er Gud.*+ 13 Og hele tiden* er jeg den samme;+ og der er ingen som kan udfri af min hånd.+ Jeg handler,+ og hvem kan afvende det?“*+

14 Således har Jehova sagt, jeres Genløser,+ Israels Hellige:+ „For jeres skyld vil jeg sende bud til Babylon og lade fængslernes slåer* gå ned,+ og [lade] kaldæerne [gå ned] på skibene med deres klagende råb.+ 15 Jeg er Jehova, jeres Hellige,*+ Israels Skaber,+ jeres Konge.“+

16 Således har Jehova sagt, han som anlagde en vej gennem havet, og en sti gennem de voldsomme vande,+ 17 han som samtidig førte stridsvognen og hesten, kampstyrken og de stærke* derud:+ „De ligger der.+ De rejser sig ikke.+ De blev slukket.+ Som en væge af hør gik de ud.“+

18 „Mindes ikke de første ting, og vend ikke tankerne mod de tidligere ting. 19 Se! Jeg gør noget nyt.+ Nu spirer det frem. Bemærker I det ikke?+ Jo, gennem ørkenen lægger jeg en vej,+ gennem ødemarken floder.+ 20 Markens vilde dyr vil herliggøre mig,+ sjakalerne og strudsene;*+ for jeg vil have skaffet vand i ørkenen,+ floder i ødemarken, for at lade mit folk, min udvalgte,+ drikke, 21 folket som jeg har dannet mig, for at de skal forkynde min pris.+

22 Men mig har du ikke kaldt på, Jakob,+ for du er blevet træt af mig, Israel.+ 23 Du har ikke bragt mig dine brændofres får, og med dine slagtofre har du ikke herliggjort mig.+ Jeg har ikke nødet dig til at tjene mig med en gave, og jeg har ikke trættet dig med [krav om] virak.+ 24 Du har ikke købt mig kalmus+ for penge;* og med dine slagtofres fedt har du ikke mættet mig.+ Tværtimod har du nødet mig til at tjene på grund af dine synder; du har trættet mig med dine misgerninger.+

25 Jeg, jeg er den som udsletter dine overtrædelser+ for min egen skyld,+ og dine synder vil jeg ikke huske.+ 26 Mind mig; lad os træde frem for retten* sammen;+ aflæg din beretning, så du kan få ret.+ 27 Din første forfader har syndet,+ og dine talsmænd* har begået overtrædelser imod mig.+ 28 Derfor vanhelliger jeg helligdommens fyrster,* og jeg overgiver Jakob som en der er viet til udslettelse, og Israel til spot.+