Åbenbaringen
1 En åbenbaring*+ ved Jesus Kristus, som Gud gav ham+ for at vise sine trælle+ det der snart* skal ske.+ Og han udsendte sin engel+ og fremstillede det gennem ham i tegn+ for sin træl Johannes,+ 2 som har vidnet om det ord Gud gav+ og om det vidnesbyrd Jesus Kristus aflagde,+ ja om alt det han har set. 3 Lykkelig+ er den som oplæser+ denne profetis ord og de som hører dem+ og som overholder det der står skrevet i den,+ for den fastsatte tid er nær.+
4 Johannes til de syv menigheder+ som er i [provinsen] Asien:
Måtte I have ufortjent godhed og fred fra „den som er* og som var og som kommer“,+ og fra de syv ånder+ som er foran hans trone, 5 og fra Jesus Kristus, „det trofaste vidne“,+ „den førstefødte af de døde“+ og „herskeren over jordens konger“.+
Ham som elsker os+ og har løst os fra vore synder ved sit eget blod+ — 6 og han gjorde os til et kongerige,+ præster+ for sin Gud og Fader — ja, ham tilkommer herligheden og magten for evigt.+ Amen.
7 Se! Han kommer med skyerne,+ og hvert øje skal se ham,+ også de der har gennemboret ham;+ og alle jordens stammer skal slå sig selv af sorg på grund af ham.+ Ja, amen.
8 „Jeg er Alʹfa og Omeʹga,“*+ siger Jehova* Gud, „den som er og som var og som kommer,+ den Almægtige.“*+
9 Jeg, Johannes, som er jeres broder og delagtig med jer i trængselen+ og riget+ og udholdenheden+ i samfund med Jesus,+ befandt mig på den ø som kaldes Patʹmos fordi jeg havde talt om Gud og vidnet* om Jesus.*+ 10 Ved inspiration*+ befandt jeg mig+ på Herrens dag,*+ og jeg hørte bag mig en kraftig stemme,+ som [lyden] af en trompet, 11 der sagde: „Hvad du ser skal du skrive+ i en skriftrulle, og du skal sende den til de syv menigheder,+ i Eʹfesus+ og i Smyrʹna+ og i Perʹgamum+ og i Tyatiʹra+ og i Sarʹdes+ og i Filadelʹfia+ og i Laodikeʹa.“+
12 Og jeg vendte mig for at se den stemme som talte med mig, og da jeg havde vendt mig så jeg syv guldlampestandere,+ 13 og midt iblandt lampestanderne én ligesom en menneskesøn,+ iført en klædning der nåede ned til fødderne, og med et guldbælte spændt om brystet. 14 Endvidere var hans hoved og hans hår hvidt+ som hvid uld, som sne, og hans øjne som en ildflamme;+ 15 og hans fødder var ligesom fint kobber+ når det gløder i en ovn; og hans stemme+ var som lyden af mange vande. 16 Og han havde i sin højre hånd syv stjerner,+ og af hans mund udgik et langt, skarpt, tveægget sværd,+ og hans ansigt var som solen når den skinner i sin kraft.+ 17 Og da jeg så ham, faldt jeg som død ned for hans fødder.
Og han lagde sin højre hånd på mig og sagde: „Vær ikke bange.+ Jeg er den Første*+ og den Sidste+ 18 og den levende;+ og jeg var død,+ men se! jeg lever i evighedernes evigheder,+ og jeg har dødens+ og Haʹdes’* nøgler.+ 19 Skriv derfor ned hvad du har set og det som er og det som skal ske efter dette.+ 20 Angående den hellige hemmelighed om de syv stjerner+ som du så på min højre hånd, og [om] de syv guldlampestandere:+ De syv stjerner betyder* syv menigheders engle, og de syv lampestandere betyder syv menigheder.+