1. Mosebog
49 Senere tilkaldte Jakob sine sønner og sagde: „Saml jer, så jeg kan fortælle jer hvad der vil hænde jer i de sidste dage. 2 Forsaml jer og hør, I Jakobs sønner, ja hør på jeres fader Israel.+
3 Ruben, du er min førstefødte,+ min kraft og min manddoms første [frugt],+ med fortrin i værdighed og fortrin i styrke. 4 Tøjlesløs som vandene* skal du ikke have fortrin,+ for du besteg din faders seng.+ Dengang vanhelligede du mit leje.+ Han besteg det!
5 Siʹmeon og Leʹvi er brødre.*+ Voldsredskaber er deres mordvåben.*+ 6 I deres fortrolige kreds skal du ikke gå ind,+ du min sjæl! Med deres menighed skal du ikke forenes,+ du mit sind!* For i deres vrede dræbte de mænd,*+ og i deres egenrådighed overskar de oksers haser. 7 Forbandet være deres vrede,+ for den er grusom,+ og deres raseri, for det farer hårdt frem.+ Lad mig dele dem i Jakob og lad mig sprede dem i Israel.+
8 Juda,+ dig vil dine brødre prise.+ Din hånd vil være på dine fjenders nakke.+ Din faders sønner vil bøje sig for dig.+ 9 En løveunge er Juda.+ Fra byttet, min søn, skal du stige op. Han knælede ned, han strakte sig som en løve,* og, [da han er] som en løve,* hvem tør vække ham?+ 10 Scepteret* vil ikke vige fra Juda+ eller kommandostaven* fra [stedet] mellem hans fødder,* før Siʹlo* kommer,+ og ham vil folkeslagenes lydighed tilhøre.*+ 11 Idet han binder sit fuldvoksne æsel til vinstokken og sit hunæsels føl til den udsøgte vinstok,* skal han vaske sin klædning i vin og sin klædedragt i drueblod.+ 12 Mørkerøde er hans øjne af vin, og hvide er hans tænder af mælk.
13 Zeʹbulon kommer til at bo ved havets bred,+ og han vil være ved bredden hvor skibe ligger for anker,*+ og hans fjerneste side vil vende mod Ziʹdon.+
14 Isʹsakar+ er et knokkelstærkt æsel, der ligger mellem de to sadelkurve. 15 Og han vil se at hvilestedet er godt og at landet er lifligt; og han vil bøje sin skulder for at bære byrder, og han vil blive underlagt tvangsarbejde som træl.*
16 Dan vil dømme sit folk som en af Israels stammer.+ 17 Lad Dan vise sig at være en slange ved vejen, en hornslange ved stien, som bider hesten i hælene så dens rytter falder bagover.+ 18 På frelse fra dig,* Jehova, vil jeg vente.*+
19 Gad, ham vil en røverbande trænge ind på, men han vil trænge ind på den bagerste bagtrop.+
20 Fra Aʹser — hans brød vil være fedt,+ og han vil have kongelige lækkerier at give.+
21 Nafʹtali+ er en spinkel* hind. Han fører formfuldendt tale.*+
22 Skud* af et frugtbærende træ+ er Josef, skud af et frugtbærende træ ved kilden,+ med grene* der slynger sig op over muren.+ 23 Men bueskytterne blev ved med at genere ham, og de skød på ham og var ham fjendtligsindede.+ 24 Dog hvilede hans bue på et solidt sted,+ og hans stærke hænder* var smidige.*+ Fra Jakobs Mægtiges hænder,+ derfra kommer Hyrden, Israels Sten.+ 25 Han kommer fra din faders Gud,*+ og han vil hjælpe dig;+ og han er med den Almægtige,+ og han vil velsigne dig med velsignelser fra himmelen oventil,+ med velsignelser fra dybet* der ligger nedentil,+ med brysters og moderlivs velsignelser.+ 26 Din faders velsignelser skal overgå de evige bjerges velsignelser,+ de evigvarende højes prydelse.*+ De vil fortsat være over Josefs hoved, ja over issen på den der er udtaget* blandt sine brødre.+
27 Benjamin sønderriver som en ulv.+ Om morgenen fortærer han det røvede dyr, og om aftenen deler han bytte.“+
28 Alle disse er Israels tolv stammer, og dette er hvad deres fader sagde til dem da han velsignede dem. Han velsignede dem hver især med sin særlige velsignelse.+
29 Derpå gav han dem følgende påbud og sagde til dem: „Jeg samles til mit folk.+ Begrav mig hos mine fædre i hulen som ligger på hetitten Eʹfrons mark,+ 30 i hulen som ligger på Makpeʹlas mark, der ligger foran Mamʹre i Kaʹna’ans land, den mark som Abraham købte af hetitten Eʹfron til at have i eje som gravsted.+ 31 Dér begravede de Abraham og hans hustru Sara.+ Dér begravede de Isak og hans hustru Rebekka,+ og dér begravede jeg Lea. 32 Den købte mark* og hulen som ligger på den, var fra Hets sønner.“+
33 Således sluttede Jakob med at give sine sønner påbud. Derpå trak han sine fødder op på lejet og udåndede og blev samlet til sit folk.+