2. Kongebog
24 I hans dage drog kong Nebukadneʹzar+ af Babylon* op, og Joʹjakim blev hans tjener+ i tre år. Så faldt han fra og gjorde oprør mod ham. 2 Jehova sendte da kaldæiske+ røverbander, aramaiske* røverbander, moabitiske+ røverbander og røverbander fra Amʹmons sønner imod ham, idet han sendte dem imod Juda for at ødelægge det i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt+ ved sine tjenere profeterne. 3 Det var udelukkende på Jehovas befaling at dette skete med Juda, for han ville fjerne+ det fra sin nærhed på grund af Manasʹses synder,+ alt det han havde gjort; 4 og også [på grund af] det uskyldige blod+ som han havde udgydt, idet han havde fyldt Jerusalem med uskyldigt blod så Jehova ikke ønskede at tilgive det.+
5 Men resten af Joʹjakims historie+ og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. 6 Så lagde Joʹjakim sig til hvile hos sine fædre,+ og hans søn Joʹjakin blev konge i hans sted.
7 Og Ægyptens konge drog aldrig mere+ ud fra sit land,+ for Babylons konge havde taget alt hvad der tilhørte Ægyptens konge+ fra Ægyptens Regnflodsdal+ til Euʹfratfloden.+
8 Joʹjakin+ var atten år gammel da han blev konge, og han regerede i tre måneder i Jerusalem,+ og hans moders navn var Nehusjʹta; [hun var] en datter af Elnaʹtan fra Jerusalem. 9 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som hans fader havde gjort.+ 10 På den tid drog kong Nebukadneʹzar af Babylons tjenere op til Jerusalem, så byen kom under belejring.+ 11 Derpå kom kong Nebukadneʹzar af Babylon til byen, mens hans tjenere belejrede den.+
12 Med tiden gik kong Joʹjakin af Juda ud til Babylons konge,+ han selv og hans moder+ og hans tjenere og hans fyrster og hans hofmænd, og Babylons konge tog ham [til fange] i sit ottende+ år som konge. 13 Man førte da alle skattene fra Jehovas hus ud derfra, sammen med skattene fra kongens hus,+ og huggede alle guldredskaberne+ i stykker som kong Salomon af Israel havde lavet til Jehovas tempel, sådan som Jehova havde sagt [det ville ske]. 14 Og han førte hele Jerusalem i landflygtighed,+ og alle fyrsterne+ og alle de dygtige krigere+ — ti tusind førte han i landflygtighed — og hver eneste håndværker+ og skansebygger. Ingen blev ladt tilbage, undtagen den laveste klasse+ af landets folk. 15 Han førte således Joʹjakin+ i landflygtighed til Babylon;+ og kongens moder+ og kongens hustruer og hans hofmænd+ og landets ledende mænd førte han fra Jerusalem til Babylon som landflygtige. 16 Og alle de mænd der var dygtige [krigere], syv tusind, og håndværkerne og skansebyggerne, et tusind, alle de vældige krigere der var øvede i krig, dem bragte Babylons konge som landflygtige til Babylon.+ 17 Babylons konge+ gjorde endvidere [Joʹjakins] farbroder+ Mattanʹja til konge i hans sted og ændrede hans navn* til Zedekiʹas.+
18 Zedekiʹas*+ var enogtyve år gammel da han blev konge, og han regerede i elleve år i Jerusalem. Og hans moders navn var Haʹmutal;+ [hun var] en datter af Jirmeʹja* fra Libʹna. 19 Han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtig som Joʹjakim havde gjort.+ 20 Hvad der skete i Jerusalem og i Juda, skyldtes nemlig Jehovas vrede,+ indtil han havde kastet dem bort fra sit ansigt.+ Og Zedekiʹas gjorde oprør mod Babylons konge.+