Ester
5 På den tredje dag+ tog Ester så sine kongelige klæder+ på og stillede sig i den indre forgård+ til kongens hus, over for kongens hus, mens kongen sad på sin kongetrone i det kongelige hus over for indgangen til huset. 2 Så snart kongen nu så dronning Ester stå i forgården, vandt hun yndest+ i hans øjne, så kongen rakte sit gyldne scepter+ som han havde i hånden, ud mod Ester. Ester kom da nærmere og rørte ved spidsen af scepteret.
3 Derpå sagde kongen til hende: „Hvad er dit ærinde, dronning Ester, og hvad vil du anmode om?+ Om det så er halvdelen af kongeriget,+ vil det blive givet dig!“ 4 Men Ester sagde: „Hvis kongen mener at det er godt, så lad kongen, samt Haʹman,+ i dag komme* til den fest+ som jeg afholder for ham.“ 5 Kongen sagde da [til sine folk]: „Bed Haʹman skynde+ sig at gøre som Ester har sagt.“ Kongen og Haʹman kom så til den fest som Ester afholdt.
6 Kongen sagde nu til Ester under vintaffelet: „Hvad du end beder om,+ vil det blive givet dig, og hvad du end anmoder om — om det så er halvdelen af kongeriget — vil det blive efterkommet!“ 7 Hertil svarede Ester og sagde: „Det jeg vil bede om og det jeg vil anmode om, er: 8 Hvis jeg har fundet yndest i kongens øjne,+ og hvis det tiltaler kongen at give [mig] det jeg beder om og at efterkomme det jeg anmoder om, så lad kongen og Haʹman komme til den fest som jeg afholder for dem [i morgen];* i morgen vil jeg så gøre som kongen siger.“+
9 Den dag gik Haʹman derfor ud, idet han frydede+ sig og var munter i hjertet; men så snart Haʹman så Morʹdokaj, der hverken rejste+ sig eller bævede for ham,+ i kongens port,+ blev Haʹman fyldt med forbitrelse+ mod Morʹdokaj. 10 Haʹman beherskede sig imidlertid og gik ind i sit hus, hvorpå han sendte bud og lod sine venner* og sin hustru Zeʹresj+ hente. 11 Haʹman berettede nu om sin rigdoms herlighed+ for dem, og om sine mange sønner,+ og om hvordan kongen havde forfremmet ham og hvordan han havde ophøjet ham over fyrsterne og kongens tjenere.+
12 Derpå sagde Haʹman: „Og desuden — dronning Ester lod ingen anden end mig+ komme sammen med kongen til den fest som hun afholdt, og også i morgen+ er jeg indbudt hos hende sammen med kongen. 13 Men intet af alt dette stiller mig tilfreds* så længe jeg ser jøden Morʹdokaj sidde i kongens port.“ 14 Da sagde hans hustru Zeʹresj og alle hans venner til ham: „Lad dem lave en pæl,*+ halvtreds alen* høj, og sig i morgen+ til kongen at man skal hænge Morʹdokaj op på den.+ Så kan du fryde dig når du går med kongen til festen.“ Haʹman syntes at forslaget var godt,+ og han fik pælen lavet.+