Ester
8 Samme dag gav kong Ahasveʹrus* dronning Ester Haʹmans, jødernes modstanders,+ hus,+ og Morʹdokaj fik foretræde for kongen, for Ester havde fortalt hvad han var for hende.+ 2 Derpå tog kongen sin signetring af,+ den man havde fjernet fra Haʹman, og gav den til Morʹdokaj, hvorpå Ester satte Morʹdokaj over Haʹmans hus.+
3 Desuden talte Ester igen foran kongen og faldt ned for hans fødder og græd og tryglede+ ham om at afvende agagitten Haʹmans ondskab+ og den plan+ han havde udtænkt mod jøderne.+ 4 Kongen rakte da sit gyldne scepter+ ud mod Ester, hvorpå Ester rejste sig og stod foran kongen. 5 Så sagde hun: „Hvis kongen mener at det er godt, og hvis jeg har fundet yndest+ hos ham og forslaget passer kongen og jeg kan godkendes af ham, så lad det blive skrevet at man skal tilbagekalde skrivelserne+ med Haʹmans, agagitten+ Hammedaʹtas søns, plan, dem han skrev for at udrydde de jøder+ som er i alle kongens provinser.+ 6 For hvordan kan jeg holde ud at se den ulykke som rammer mit folk, og hvordan kan jeg holde ud at se mine slægtninge gå til grunde?“
7 Kong Ahasveʹrus sagde da til dronning Ester og til jøden Morʹdokaj: „Se, jeg har givet Haʹmans hus til Ester,+ og ham selv har man hængt op på pælen+ fordi han rakte sin hånd ud mod jøderne. 8 Men skriv I [et skrift] angående jøderne som det er bedst i jeres øjne, i kongens navn,+ og forsegl det med kongens signetring, for et skrift som er skrevet i kongens navn og forseglet med kongens signetring kan ikke kaldes tilbage.“+
9 Kongens skrivere+ blev så tilkaldt på det tidspunkt, i den tredje måned, det er siʹvan* måned, på den treogtyvende [dag]; og i henhold til alt hvad Morʹdokaj påbød, blev der skrevet til jøderne og satrapperne+ og landshøvdingerne og fyrsterne i provinserne fra Indien* til Ætiopien,* et hundrede og syvogtyve provinser,+ til hver provins med dens egen skrift+ og til hvert folk på dets eget tungemål+ og til jøderne med deres egen skrift og på deres eget tungemål.+
10 Han skrev således i kong+ Ahasveʹrus’ navn, og han forseglede skrivelserne+ med kongens signetring+ og sendte dem ud med kurerer på heste;+ de red på kongelige postheste, afkom af hurtige hopper. 11 [Der blev skrevet] at kongen tillod de jøder der var i hver enkelt by at samle sig+ og stå op for deres sjæle,* at tilintetgøre og dræbe og udrydde enhver kampstyrke i et folk+ eller en provins som modstod dem, [samt] småbørn og kvinder, og at plyndre dem for bytte+ 12 på samme dag+ i alle kong Ahasveʹrus’ provinser, på den trettende [dag]+ i den tolvte måned, det er aʹdar*+ måned. 13 En genpart+ af skrivelsen skulle gives som lov i hver eneste provins, offentliggøres for alle folkeslagene, så jøderne kunne være rede på den dag til at hævne+ sig på deres fjender. 14 Kurererne,+ som red på kongelige postheste, drog ud, idet kongens ord tilskyndede dem og gav dem pålæg om at skynde sig.+ I mellemtiden blev loven publiceret i borgen Suʹsan.+
15 Og Morʹdokaj gik ud fra kongen i en kongelig klædning+ af blåt klæde og hvidt linned og med en stor guldkrone på og i en kappe af fint linned+ og purpurfarvet uld.+ Og byen Suʹsan opløftede jubelskrig og frydede sig.+ 16 For jøderne var der lys og fryd+ og glæde og ære. 17 Og i hver eneste provins og hver eneste by, hvor som helst kongens ord og lov nåede hen, var der fryd og glæde hos jøderne, fest+ og en lykkelig dag; og mange af folkene+ i landet bekendte sig som jøder,*+ for der var faldet en rædsel+ for jøderne over dem.