22 Da tog temanitten Eʹlifaz til orde og sagde:
2 „Kan en våbenfør mand være til gavn for Gud,+
ja, kan en der har indsigt være til gavn for ham?
3 Har den Almægtige behag i at du er retfærdig,+
eller vinding af at du gør din færd uangribelig?+
4 Vil han retlede dig for din gudsfrygt,
og vil han møde for retten sammen med dig?+
5 Er din slethed ikke stor,+
og er dine misgerninger ikke uden ende?
6 For du tager pant fra dine brødre uden grund,+
og de nøgnes klæder tager du fra dem.
7 Du giver ikke den trætte vand at drikke,
og du nægter den sultne brød.+
8 Men den mand der har styrke, ham tilhører landet,+
og den man behandler partisk, bor i det.
9 Enker har du sendt tomhændede bort,
og faderløses arme er knust.+
10 Derfor er der fælder omkring dig,+
og pludselig rædsel forfærder dig;
11 eller der er mørke så du ikke kan se,
og vandmasser dækker dig.
12 Er Gud ikke høj som himmelen?+
Og se stjernernes samlede flok,+ hvor højt de står.
13 Og alligevel har du sagt: ’Hvad ved Gud?
Kan han dømme gennem tykt mulm?
14 Skyer er hans skjul så han ikke kan se;
han vandrer omkring på himmelhvælvingen.’
15 Vil du holde dig til fortidens veje
som mænd der øver ondt har trådt,
16 [mænd] som blev revet bort i utide,+
hvis grundvold+ flyder bort som en flod,
17 som siger til den [sande] Gud: ’Vend dig fra os.+
Ja, hvad kan den Almægtige gøre os?’
18 Dog har han fyldt deres huse med godt;+
men de ugudeliges tankegang er mig fjern.+
19 De retfærdige vil se det og fryde sig,+
og den uskyldige vil spotte dem:
20 ’Sandelig, de som rejser sig mod os er blevet udslettet,
og det der er tilbage af dem vil ilden fortære.’
21 Lær ham dog godt at kende og hold fred;
derved vil det der er godt komme til dig.
22 Modtag dog loven fra hans mund,
og læg hans ord i dit hjerte.+
23 Hvis du vender tilbage til den Almægtige,+ vil du blive bygget op;
[hvis] du holder uretfærdighed langt borte fra dit telt
24 og lægger den kostbare malm i støvet
og ofirguldet+ i regnflodsdalenes klipper,
25 så skal den Almægtige være din kostbare malm,
ja, for dig det mest udsøgte sølv.+
26 For da vil den Almægtige være din største glæde,+
og du kan løfte dit ansigt mod Gud.+
27 Du vil bønfalde Gud, og han vil høre dig,+
og du vil indfri dine løfter.+
28 Ja, du vil beslutte noget, og du vil kunne gennemføre det,
og lyset skal skinne på dine veje.+
29 For man vil ydmyge dig når du taler hovmodigt,+
men den som slår øjnene ned, frelser han.+
30 Han vil udfri den mand der er uskyldig,+
og du vil blive udfriet fordi du har rene hænder.“+