22 Den gode efterlader en arv til sønners sønner, men synderens velstand er gemt hen til den retfærdige.+

19 Og hvem ved om det bliver en vismand eller en tåbe?+ Men han får myndighed over [frugten af] al den møje som jeg har haft og som jeg har lagt min visdom i under solen.+ Også dette er tomhed.

8 Der findes en enlig, uden nogen anden [hos sig];+ han har heller ikke søn eller broder;+ dog er der ingen ende på al hans møje. Ikke engang hans øjne bliver mætte af rigdom:+ „Og for hvis skyld har jeg møje og lader min sjæl mangle [alle] goder?“+ Også dette er tomhed, og det er et ulykkeligt slid.+

20 Men Gud sagde til ham: ’Du ufornuftige, i denne nat kræves din sjæl* af dig.+ Hvem skal så have de ting du har oplagret?’+