22 Da sagde Aʹbram til Soʹdomas konge: „Jeg løfter hermed min hånd+ til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på

 8 Men du er i det høje evindelig, Jehova.*+

17 Sagen [hviler] på vægternes*+ afgørelse og anmodningen [på] de helliges udsagn, for at de levende kan erkende at den Højeste er hersker* over menneskenes* rige+ og giver det til hvem han vil,+ og selv den ubetydeligste blandt menneskene* ophøjer han over det.“+

4 Hvem skulle dog ikke frygte dig,+ Jehova,*+ og herliggøre dit navn,+ for du alene er loyal?+ Ja, alle nationerne vil komme og tilbede foran dig,+ for dine retfærdige bestemmelser er blevet gjort kendt.“+