6 Da sagde den [sande] Gud til ham i drømmen: „Jeg ved også godt selv at du har gjort dette i dit hjertes oprigtighed,+ ligesom det var mig der holdt dig tilbage fra at synde mod mig.+ Af den grund tillod jeg dig ikke at røre hende.+

9 Der er ingen større i dette hus end mig, og han har ikke holdt noget tilbage fra mig, undtagen dig, fordi du er hans hustru.+ Så hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“+

19 Det er et skyldoffer. Han har visselig pådraget sig skyld+ over for Jehova.“

13 Da sagde David+ til Natan: „Jeg har syndet mod Jehova,“+ hvorpå Natan sagde til David: „Så har Jehova også båret over med din synd.+ Du skal ikke dø.+

21 Så sagde sønnen til ham: ’Fader, jeg har syndet imod himmelen og imod dig.*+ Jeg er ikke længere værd at kaldes din søn. Gør mig til en af dine daglejere.’*+