22 ’Således har den suveræne Herre Jehova sagt: „Jeg vil også selv tage noget af cederens høje top og sætte [den];+ fra det øverste af dens kviste plukker jeg en spæd kvist,+ og jeg vil selv plante den på et højt og knejsende bjerg.+

27 En ruin, en ruin, en ruin* gør jeg det* til.+ Heller ikke dette* skal blive [nogens], før han kommer som har retten til det,+ og ham vil jeg give [det].’*+

14 Og der blev givet ham herredømme+ og ære+ og kongemagt,*+ og alle folkeslag, folkestammer og tungemål skal tjene ham;+ hans herredømme er et varigt herredømme der ikke skal forsvinde, og hans rige er et som ikke vil blive ødelagt.+

49 Nataʹnael svarede ham: „Rabʹbi, du er Guds søn,+ du er Israels konge.“+

16 Og på sin yderklædning, ja på sin hofte, har han et navn skrevet, Kongers Konge og Herrers Herre.*+